Afsked med turens første nationalpark

Tirsdag, d. 21/8

Efter nogle skønne dag i Nationalparken, skulle den sidste formiddag lige nydes i fulde drag; så efter endt morgenmad, stod den på ”Know af tree trail”. For Hugo gik der sport i, at komme først hen til skiltene, der beskrev de forskellige træer, så han fik sig en morgen løbetur. Med den fart Hugo havde for dagen, var vi hurtigt tilbage til vores camper igen, så der var god tid til at få vasket begge drenge.

Her er det Hugos, som får et udendørsbad. For ikke at skræmme dyrelivet bade vi andre indendørs.

Kl. 12.20 kørte vi nordøst over mod ”Lone Fir”, en mindre lejrplads umiddelbart udenfor nationalparken, men inden i den tilstødende ”Okanogan National Forest”. Den relative korte distance ca. 50 miles tog sin tid; Rangerne havde nemlig anbefalet os, at stoppe ved hver eneste rasteplads/udsigtspunkt langs ruten, for at nyde naturen: Floder, vandfald, bjerge, dæmninger osv.

Et lille vandfald som vi havde adgang til, da vi spiste frokost.

Et af de steder, vi gjorde et længere hold ved var ved Diablo Dam; en af de tre større dæmninger som sørger for at tæmme Skagit River. Her blæste og føg med småsten, men udsigten var fantastisk.

Hugo og far på dæmningen. Den kraftige vind umuliggjorde hovedbeklædning, så det blev en kort tur i den stærke sol.

Den næste pause, vi holdt, var ved Diabloklippen. Endnu et fantastiskudkigspunkt, hvor vi kunne se ud over dalen, den opdæmmede sø, og dæmningen, vi ”lige” havde kørt over.

Mor nyder udsigten over den opdæmmede sø.

Sidste stop inden ”Lone fir” lejrplads var Washington Pass Overlook. Her oppefra, kunne man se langt – langt ned; ned på den vej vi kørte på.

Denne vej er den eneste asfalt vej igennem parken og for at det ikke skal være løgn, så er vejen lukket i 6 måneder af året (fra midt november til midt april).

Hugo lod sig ikke genere af højden; det gjorde mor og far lidt anspænt, for Hugo ville ikke holde i hånd hele tiden, som mor og far mente, at han skulle. Selvstændighedsfasen for en toårig er en udfordring i den højde..

Mor og drengene ved udsigtspunktet "Washington Pass". Mor holder godt fast i Hugo, som ikke endnu har den fornødne respekt for højder.

Sidst på eftermiddagen, ankom vi så til ”Lone Fir”. Mens far fik betalt for overnatningen, begyndte mor at gøre aftensmaden klar, som det fremgår af billedet, spiser vi varieret; vi veksler mellem bøf på grill og bøf på bål ;-).

I dag står menuen på bøf over bål, lækkert.

Efter aftensmadsmaden stod den på familiehygge. Far og Hugo læser bog om Peter Pedal på telttur - en meget lærerig bog om glæder og farer ved campinglivet; f. eks. farer Peter Pedal vild, da han ikke lytter til "Manden med den gule hat"s formaninger.