Søndag, d. 19/8
Dagen skulle bruges på at gå på opdagelse i naturen i
nationalparken. Med små børn er der en naturlig begrænsning i, hvor langt fra
alfarvej man kan begive sig. Det naturlige sted at starte er nationalparkens
besøgscenter, så det gjorde vi. Her stod en række af gårsdagens glade
musikkanter klar til at give råd og vejledning om parken, dens dyr og planter
og de mange spor/trails som man kan begive sig ud på; det virkede umiddelbart
som om, de var mere på hjemmebane udi naturvejledning end i brugen af instrumenter/sangstemme.
Besøgscenteret var også hjemsted for en meget informativ udstilling om
nationalparkens dyre/planteliv og historie tilbage fra istiden osv.
Familien samlet ved udsigtspunktet. I baggrunden ses nogle af de mange bjergtoppe. |
Efter en lang række gode råd og en opdatering på, hvilke
spor, der var mest interessante at gå, var vi klar til at tage på hiking (hvis
det ellers kan kaldes det, når man har taget klapvogn med). Første mål var et
nærliggende udsigtspunkt, hvor der var rig mulighed for at få taget nogle
billeder af de omkringliggende bjergtoppe.
Pinnacle Peak med tilhørende gletsjer ses her gennem formiddagsdisen. Nationalparken er hjemsted for mere end 350 gletsjere. |
Efter at have nydt udsigten, var det på tide at give os i
kast med vores første rigtige trail i North Cascades National Park. Valget
faldt på ”River Loop Trail”, dersom navnet antyder, ville føre os ned til
floden; i dette tilfælde Skagit River, den 3. største flod på den amerikanske
vestkyst.
Hugo, mor og Hjalte ved bredden af Skagit River. Flodens vand er tyrkisgrønt, hvilket skyldes, at vandet hovedsageligt stammer fra smeltende gletsjere, som har knust underliggende sten. |
Selvom selve sporet kun er få km. langt, tager det sin tid
at gå; ikke så meget fordi det var ufremkommeligt, men mere fordi, der er så
mange spændende ting at kigge på – ikke mindst for en 2-årig.
Et hult Cedertræ! Sjovt for både børn og barnlige sjæle. |
Vel hjemme ved lejren igen stod resten af dagen på
afslapning, hygge og mad på bål.
Der tændes op på spejdermanér. Hugo lytter "interesseret" til den lange fortælling om pyramidebålets fortræffeligheder. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar