Hvor skal vi sove i nat?

Fredag d. 17/8

Da Hugo stadigvæk var på delvis dansk tid, var Hugo og far tidligt på stranden – solen er ikke helt stået op endnu! I baggrunden anes også broen over Deception Pass.

Efter at have smidt et par 100 sten i vandet og sagt godmorgen til en noget forundret park ranger vendte Hugo og far tilbage til et veldækket morgenbord, som mor havde sørget for. Efter morgenmad, opvask og samling af den nyindkøbte klapvogn, var det på tide med en fælles tur til stranden/rundt i skoven.

Hugo og mor på vandring i skoven.

Hugo tegner i sandet, Hjalte sover i autostol/klapvogn, mens far forsøger at finde ud af, hvor vi er på vej hen.

3 timer senere var vi tilbage igen til frokost og nedpakning til videre færd. Et stop ved ”parkens” informationskontor bekræftede, at alt var booket i weekenden, hvorfor vi måtte på farten.

Første stop var en anden, nærliggende statspark ”Bay View”. Her gjorde store skilte ved indgangen opmærksom på, at mange amerikanere stadigvæk holder ferie, hvorfor også campingpladsen i denne park var fuldt optaget. Et par telefonopringninger til privatejede campingpladser i nærområdet var også forgæves. Vi tog derfor en rask beslutning: ”lad os bruge tiden på noget fornuftigt – mere shopping, og lade problemerne med at finde et sted af sove vente”. Så vi drog mod et større outlet center. Det primære formål var at få købt noget tøj egnet til vildmarken.

Mor og far må kigge på alle de butikker, de gider - bare de sørger for at holde mig forsynet med "quarters"!

Mange timer senere og mange dollars fattigere, blev vores udskudte problem igen aktuelt; den nemme løsning blev valgt: ”vi ser, hvad vi støder på på vejen”. Desværre fandt vi ikke noget velegnet, før solen gik ned og trætheden meldte sig, hvilket betød, at vi, da vi så et skilt med en ”County Park”, tog chancen og drog mod denne. Skiltet ved indgangen sagde åben fra solopgang til solnedgang (teknisk set altså lukket), men da bommen var oppe kørte vi ind, parkerede på p-pladsen og gjorde klar til natten. 5 minutter senere bankede en gammel gnaven park ranger på døren og vrissede, at her måtte vi under ingen omstændigheder overnatte – vi måtte meget hurtig på farten igen. 15 minutter senere holdt vi ind på en rasteplads, med to sovende børn.