Canada

Lørdag, d. 25/8

Efter lige at have købt de sidste småting i Walmart (bemærkelsesværdigt, at der var flere handlende klokken 22.00 fredag aften end kl 08.30 lørdag morgen) var sidste stop inden turen mod grænsen en nærliggende tankstation. Her blev der fyldt 150 liter benzin på! Vi kører altså ca. 4,5 km/L; igen savner man en diesel!

Vi holder i kø ved grænsen, det gik lettere end forventet. De ville kun se pas.

Den Canadiske grænse blev krydset sidst på formiddagen, og så var det tid til en lille pause til at få strukket benene og indtaget lidt frugt/is. Valget faldt på en mindre rasteplads i byen, Osoyoos  (nej o-knappen sidder ikke fast på computeren, sådan staves det), hvor vi parkerede 5 meter fra søen, så endnu en gang blev en pause/måltid nydt med en fantastisk udsigt.

Pause med vandmelon.

Herefter gik turen af hovedvej 97, også kaldet vinruten pga. de mange vinmarker/vingården, nordover. Efter godt 100km ad hovedvejen besluttede vi os for at søge mod nogle af de lidt mindre veje med mindre trafik og mere at se på. Da vi samtidig havde erkendt, at vi ikke ville nå frem til ”Mount Revelstoke NP” i fornuftig tid, kunne vi samtidig kigge efter en egnet overnatningsmulighed. ”Westdrive Road” følger, som navnet antyder, den vestlige bred af ”Okanagan Lake”, en mere end 100km lang, men max. 5km bred sø. Her var der tale om en meget snørklet, men også idyllisk vej med fantastiske udsigter.

Far og Hjalte nyder udsigten over Okanogan Lake.

Med hensyn til overnatning faldt valget på ”Fintry” en ”Provincial Park” med 100 camping/lejr-pladser. ”Provicial parks” er den canadiske udgave af de amerikanske ”State Parks”, altså kategorien lige under ”national Park”. Typisk områder med speciel natur eller af kulturel betydning, som man ønsker at beskytte mod overudnyttelse, samtidig med, at man giver publikum mulighed for at benytte områderne. Fintry er voldsom populær, faktisk er der restriktioner på, hvor mange dage om året, man må bo der. Populariteten skyldes nok, at den ligger helt ned til Okanogan søen, hvor der er rig mulighed for at bade, fiske eller eksempelvis sætte sin båd i vandet. At der i det hele taget var plads til os, skyldes at kun 70 af de 100 pladser kan reserveres; resten er først-til-mølle. Vi fandt en ledig plads 50m fra vandet helt op af klipperne – her skyndte vi os at slå lejr.

Vores lejrplads på "Fintry".

Efter en kort tur til stranden og den efterhånden obligatoriske mad fra grillen, kunne Hugo både nå en tur på legepladsen og afprøve sin nye fjernstyrede bil, inden det var sengetid.

Hugo forsøger at styre sin nye bil. Koncentrationen var stor, men at finde ud af både at køre fremad, dreje, undgå forhindringer og selv følge med er ikke nemt.