Arches NP 2

Lørdag, d. 13/10

Inden i besøgscenteret fangede et kunstigt pothole med insekter Hugos opmærksomhed.

Udenfor besøgscenteret var det de naturtro bronzeskulpturer, der fangede opmærksomheden. Gad vide om Hugo kan trække en død krage, en træsko og en håndfuld mudder op af lommen?

Da vi ikke følte, at vi var blevet helt færdige med Arches NP i går, besluttede vi os for at bruges endnu en dag i den spektakulære nationalpark. Efter et kort ophold på besøgscenteret, hvor parkvideoen og den tilhørende udstillingen blev set, var næste mål en rangerguidet tur, som ville tage os til: Turret Arch, North Window og South Window. Guiden var en yngre kvinde, som ikke var fuldgyldig ranger. Hun var vel nærmest at betragte som en form for praktikant, men et sådant praktikophold i en NP varer 6 måneder! Og da de rigtige rangerjobs er højt eftertragtede, bruges disse praktikophold til at få foden indenfor – hun var dog langt fra sikker på ansættelse til næste sæson. Guiden var mere biologi end geologi interesseret, så turen kom ikke til at handle om eksempelvis buernes tilblivelse, men i stedet om plante- og dyrelivet i parken, super interessant, men ikke helt som forventet – tilsyneladende har rangerne ret stor valgfrihed, når det kommer til emner på de rangerledede aktiviteter.

Guiden fortæller engageret, far lytter interesseret, Hugo er ikke involveret.

Af nyerhvervet viden, var informationen om, at jorden var levede. Altså ikke planeten jorden, men den jord man træder på; hvilket man så netop ikke bør gøre her. Mikroorganismer, der omdanner almindelig jord til ”Biological Soil Crust”, som forhindrer erosion, holder på fugtigheden og giver næring til planterne, er mere end 100år om denne proces – og bare et enkelt fodtrin ødelægger dette! Derfor er det ekstremt vigtigt, at man kun går på stier, på sten eller i udtørrede flodlejer.

Familien med ”Turret Arch” i baggrunden.

Guiden efterlod os ved foden af Turret Arch og anbefalede, at vi i stedet for den direkte vej tilbage til parkeringspladsen tog det primitive spor bag om de 2 ”vinduer”. Vi fulgte hendes råd, hvilket viste sig som en fantastisk idé. Langsomt blev der færre og færre folk omkring og efter mindre end et kvarter, var vi alene i verden – eller sådan føltes det i hvert fald. Velvidende, at der på den anden side af klipperne, mindre end 500m fra os var flere hundrede mennesker i evig kamp om parkeringspladser eller det bedste sted at fotografere en bue, eller… Og her var vi - helt alene, hvilken idyllisk fred.

”North & South Windows”. Mor og Hjalte er vindueskiggere.

Tilbage i mylderet gik turen mod ”Landscape Arch”, der med et spænd på næsten 100m er nationalparkens største. Udgangspunktet for sporet, der fører til Landscape Arch, ligger for enden af den 30km lange asfalterede vej. Parkeringspladsen her er udgangspunkt for flere spor og derfor næsten altid fyldt til bristepunktet, hvilket den selvfølgelig også var i dag – en lørdag i højsæsonen. Vi endte derfor med at måtte parkere flere hundrede meter nede af vejen. Hermed blev det 3km lange trail forlænget noget, men forpasse muligheden for se den største bue af dem alle, ville vi alligevel ikke.

Familien foran Landscape Arch, der med sit spænd på næsten 100m er den største i Arches NP.

Da vi et par timer senere returnerede til camperen var vi enige om, at vi nu havde fået set, hvad vi kom for. Tilbage var derfor kun et sidste stop ved besøgscenteret, hvor Hugo skulle forsøge at erhverve sig endnu et junior ranger skilt.

Hugo iført sin hat og vest sværger, at han vil passe på nationalparken, ikke smide affald og ikke fodre dyrene.

Da næste NP på vores tur er Canyonlands, kørte vi mod denne. Velvidende, at det ikke ville være muligt at erhverve en af de meget få campingpladser inde i denne NP heller, og efter 4 dage uden at have fået tømt vores tanke, stoppede vi ved Arch View Campground. Her benyttede vi samtidig lejligheden til at få vasket tøj, samt tage nogle lange varme bade uden at spekulere på, om vandtanken snart løber tør eller spildevandstanken snart er fuld.