Butte

Mandag, d. 24/9

Da klokken var midnat inden vi havde fået ordnet vasketøj, valgte vi at forlænge opholdet i Butte med en dag. ”The richest hill in the world” er byens tilnavn, som hentyder til de mange rigdomme, der er fundet i jorden i og omkring byen. Butte er som utallige andre byer i området opstået på baggrund af guldfund tilbage for ca. 150år siden. Til forskel fra mange af de andre byer, som forsvandt ligeså hurtigt, som de opstod (når mængden af guld viste sig mindre end antaget, eller når åren var tømt) består Butte endnu.

Buttes fortsatte eksistens skyldes netop, at byen er grundlagt på ”The richest hill in the world”. Her var ikke bare en smule guld, men sølv, aluminium, zink og ikke mindst kobber. Med byens historie in mente var det naturligt, at dagens program kom til at handle om minedrift; første stop på denne tur var ”World Museum of Mining”. Her er der et par indendørsudstilling med blandt andet sten og mineraler fra området, men mere interessant er den udendørsdel af museet. Udenfor findes en restaureret mineby fra slutningen af 1800-tallet/begyndelsen af 1900-tallet komplet med forretningen, interiør osv.

Mor og drengene foran banken i byen. Bagerst til højre ses den rig, der fungerede som elevator/kran ned i minen.

Herudover er en mindre åben mine med udstyr brugt til minedrift gennem de sidste 150år, blandt andet en bulldozer fra 1940, som straks faldt i Hugos smag. Mest interessant er dog det, der foregår under jorden. I tillæg til en underjordisk udstilling, der illustrerer minearbejdernes vilkår, var det muligt at komme på en guidet tur, som afsluttes med et besøg i en rigtig mine.

Hugo ”sparker skovl” på denne Caterpillar bulldozer/gravko fra 1940.

Den guidede tur var yderst interessant. Vores guide var en superenergisk, hurtigttalende mand med tonsvis af historier og anekdoter om livet i minen og byen generelt. En af dem omhandlede kobberminearbejdernes vilkår; da kobber naturligt bindes til svovl, var vilkårene i disse miner horrible. Minearbejderne var konstant udsat for dryppende svovlsyre, hvilket blandt andet betød, at deres arbejdstøj kun havde en levetid på 3 dage, før det var ætset fra hinanden!

Og hvad har vi så her? Svaret fås sidst i dette blogindlæg...

Den anden halvdel af den guidede tur foregik under jorden. Her var børn under 5 år ikke tilladt, så mor blev over jorden med Hugo og Hjalte, mens far fulgte med ned i mørket. Under jorden fortsatte guiden den uendelige række af historie; om muldyrene, der, når de først var kommet ned i minen, aldrig så dagslys igen, men stadig havde bedre forhold end deres to-benene kolleger; om grådige mineejere, der for at effektivisere lavede alverden krumspring for at minimere arbejderne pauser, heriblandt placerede lokummerne de varmeste steder i minen, hvor temperaturen var over 70grader osv.

Tilsæt et mulddyr, lidt flere vogne, en afsindig varme, noget dårligt luft, en forfærdeligt masse støj og realismen ville være komplet.

Over jorden og forenet igen var det videre til det nærliggende college, Montana Tech, hvor der er udstillet mere end 1300 sten og mineraler, heriblandt en guldklump på næsten et kg, og en 200kg tung kvartskrystal; begge fundet i lokalområdet. Hugo fandt dog ”mørkekammeret” med alle de selvlysende sten mest interessant; her ser man først en lang række af egentligt ganske ordinære sten, men når lyset slukkes, går det ordinære fløjten, så lyser de i alverdens nuancer af pink, orange, gul og blå.

Mor og drengene på Montana Tech mineralmuseum foran en gevaldig ametyst.

Dagens sidste kulturelle stop var ved et kæmpe hul i jorden. Ved hvad der engang var USA's største åbne mine, er der nu kun et gigantisk hul. Hullet er 550m dybt, 2km langt, godt 1½km bredt og har en omkreds på 6½km. Fra denne mine blev der udvundet ca. 300milioner tons kobber! Minen var aktiv fra 1955 indtil 1982 og på de 27år havde man kun 6 dødsfald; et tal, der med dagens fokus på arbejdssikkerhed måske virker højt, men sat i forhold til det estimerede tal på 2.500 døde i de godt 100år man benyttede undergrundsminer, var arbejdssikkerheden da forbedret noget. Siden man stoppede med at udvinde fra minen, er hullet langsomt blevet fyldt med vand, og er derfor i dag et stærkt forurenet syrebad med en PH-værdi på ca. 2,5! I 2004 byggede man derfor et større rensningsanlæg, der med en kapacitet på 20millioner liter i døgnet, er i stand til at holde trit med den tilflydende mængde af grundvand, så nu går det langsomt, men sikkert den rigtige vej.

Mor har taget et selvportræt. I baggrunden ses det nu vandfyldte kæmpehul, som Berkeley Pit Mine har efterladt.

Hjemme på campingpladsen stod den på en tur på legepladsen og aftenhygge, inden camperen blev klargjort til en tidlig afgang dagen efter.

Hugo hygger sig i sin hule med fisk og en Rasmus Klump bog.

Svaret på billedquizzen: EN SNESCOOTER!