Grand Teton NP

Tirsdag, d. 2/10

Med kun omkring 5 grader i bilen, da mor og far vågnede, var det nærliggende at få startet vognen og køre de godt 5km til et udsigtspunkt, hvor sandsynligheden for at se noget dyreliv var store. Endelig et tidpunkt, hvor vores V8-benzinmotor kommer til sin ret – der er ret hurtigt noget spildvarme, som kan varme kabinen op.

En Elk/Wapiti afbryder vores morgenmad, da den krydser floden i nærheden.

Dagen i dag skulle gå med en køretur på den 70km lange rundstrækning, som vejnettet i Grand Teton danner, krydret med en masse stop på udsigtspunkterne og kortere hikes ved nogle af attraktionerne.  Inden da ville vi dog lige en tur forbi et besøgscenter og få bekræftet, at vores plan var en god idé og få nogle forslag til gode stop langs ruten.

Hugo er kulturel og ser på indianerkunst på besøgscenteret, mens mor har slået shoppegenet til og kigger på smykker.

Besøgscenteret ved Colter Bay er kendt for en større udstilling om indianere, deres levevis, redskaber og kunst. Denne udstilling var desværre blevet reduceret noget i omfang. Tilgængelig var der et par ”gæstekunstnere”; to indianerne som lavede smykker, der heldigvis/desværre faldt i mors smag.

Besøgscenteret bekræftede, at al rangeraktivitet var overstået for sæsonen, hvorfor en køretur rundt i parken med stop ved attraktionerne, små hikes og evt. et holdt ved besøgscenteret i den sydlige del af parken var anbefalingen.

Udsigten var fantastisk - men hvad laver Hugo og far?

Valget faldt på at køre rundstrækningen med uret. Et af de første stop var ved en bygning af historisk betydning. Den ældste tilbageværende bygning fra den gang kvægavlere bosatte sig i dalen i slutningen af attenhundredetallet. Om end mr. Cunningham, som bosætteren hed, havde haft succes og derfor i stand til at udvide sin gård løbende, er det kun hans første bygning, som har overlevet til i dag; en simpel rundtømmerhytte med lerstampet gulv.

Den ældste bygning i Grand Teton NP, ”Cunningham Cabin”

Udsigten inde fra Cunninghams hytte. Tilsæt en brølende kronhjort (eller måske nærmere en elk), og du har et maleri.

De næste stop var af ved nogle af de mange udsigtspunkter, hvor man kunne nyde enten ”Snake River” eller Tetonbjergkæden; oftest begge på samme tid. Her på turen med uret starter man ud med at have den største afstand til bjergene. ”The Tetons” er med sine ca. 4.000m egentligt ikke specielt højde, men da bjergene ikke har nogle ”forbjerge”, er synet af dem så meget mere imponerende.

Snake River ses mellem træerne, mens bjergene på den anden side af dalen er The Tetons.

Nær rundstrækningens sydligste punkt ligger ”Graig Thomas Discovery and Visitor Center”, et meget moderne besøgscenter, hvor man gennem den interaktive udstilling kan gøre sig klog på nationalparkens natur og kulturelle historie. Hugo faldt straks for en video i gulvet, hvor man tilsyneladende gik oven på en flod, og dermed have et direkte fugleperspektiv over aktiviteterne nede i vandet. En anden smart detalje var brede metalbånd nedlagt i gulvet. Disse bånd var i hele bygningens bredde og forsatte udenfor på terrassen mod bjergene. Hvert bånd var forsynet med navnet og højden på det bjerg, som det pegede på. Båndene gjorde det nemt at skelne de enkelte bjergtoppe fra hinanden, hvilket ellers kan være lidt vanskeligt.

Hugo går på vandet. Men hvad andet kunne man forvente, med en far der er gud :-).

De næste stop var af mere historisk karakter. Først ved færgen, der i sin tid gjorde passage af ”Snake River” mulig. Færgen kan bedst betragtes som en platform bygget på to bådskrog. Med den konstruktion er færgen i stand til at udnytte flodens kraftige strøm til ”sidevers fremdrift” – bådskrogene skråtstilles i vandet og det strømmende vand skubber færgen til siden; langskibs (ned af floden) bevægelse forhindres af kraftige wirer spændt på tværs af floden (nærmest som en svævebane), simpelt, men genialt.

Bare rolig, Hugo er ikke kravlet om bord på færgen, omend det ser ud som om, han styrer.

Dagens sidste kulturelle stop var ved ”Chapel of the Transfiguration” en lille kirke, der er meget populær hos brudepar; ikke fordi kirken i sig selv er speciel, men fordi der bag alteret er et større vindue, hvor udsigten til ”Grand Teton”, den højeste af tinderne, kan iagttages. Mon brudeparrene i forbindelse med selve vielsen står og kigger på bjerget og tænker: ”Så er det opad bakke resten af vejen”?

Udsigten gennem vinduet bag alteret i Chapel of the transfiguration.

Efter en mindre omvej ned til bredden af ”Jenny Lake”, som ligger lige for foden af bjergene, var det på tide at finde hjem til campingpladsen. Inden da ville vi dog lige have det sidste med. Den bedste måde at gøre dette på, var at køre til toppen af ”Signal Mountain”, der med sin placering inden i dalen (og dermed også inde i den rundstrækning vi havde kørt i løbet af dagen), giver et fantastisk overblik over hele dalen og en forklaring på dalens navn: ”Jackson Hole”. Hullet er tydeligt, når man står på ”Signal Mountains” top, og kan se dalen under sig og de høje bjergtoppen 360 grader rundt.

Hjalte, mor og far ved Jenny Lake.

Tilbage på campingpladsen stod den nok en gang på hygge med grillmad, der dog med den hurtigt faldende temperatur, da solen gik ned, blev indtaget indenfor. Da det blev tid til dessert, måtte mor derfor stå udenfor i kulden og række de færdigristede skumfidusser ind ad vinduet, der kun blev åbnet et absolut minimum for ikke at lukke varmen ud.

Hugo og Hjalte der sover - selvom de bliver puttet i hver sin side af sengen, ender de som regel med at ligge helt op ad hinanden.