Yellowstone - Old Faithful

Søndag, d. 30/9

Første stint på dagens tur var fra campingplads til campingplads; vi forlod Mammoth, hvor vi havde tilbragt 3 nætter, for at køre til ”Madison Campground”, hvor vi ville forsøge at reservere en overnatning. Det lykkedes, så vores alternative plan om at forlade Yellowstone samme dag kunne udskydes. Da vi havde udskudt morgenmaden for at kunne nå frem til Madison så tidligt som muligt, var det nu første prioritet at finde et sted, hvor vi kunne indtage lidt havregryn/Cherios. På en lille ensrettet omvej fra hovedvejen rundt i parken, stoppede vi ved et mindre vandfald, hvor maden kunne nydes samtidig med udsigten.

Efter at have spist benyttede vi lejligheden til en kort strække-ben-pause ved det vandfald, som vi havde nydt synet/lyden af, mens morgenmaden blev indtaget.

Videre sydover mod den berømte ”Old Faithful Geyser”, stoppede vi ved ”Fountain Paint Pots”, hvor man på det 1km lange trail kan se alle former termisk aktivitet: Fumeroler, gejser, mudderpøle og varme damme. I teorien skulle det være muligt at se hele seks gejsere på én gang! Det gjorde vi dog ikke, men en enkelt gejser blev det til.

Far agerer endnu en gang pakæsel. Her får begge drenge et lift. I baggrunden ses det ”sinter”-dækkede landskab, hvor de mange gejsere har hjemme.

En lille video med Hugo. Læg mærke til de mange overspringshandlinger, da mor spørg, hvorfor han har sat sig – specielt, da han får givet sig selv en over fingrene med elastikken fra hatten.

Efter et kort stop ved det besøgscenteret, som ligger i umiddelbar nærhed af Old Faithful, hvor vi spurgte til parkeringsmulighederne ved ”Black Sand Basin”, som var vores næste stop, kørte vi derud. Her parkerede vi mod reglerne vores camper på parkeringspladsen, for det havde rangeren i besøgscenteret sagt, at kunne vi bare gøre her i udkanten af sæsonen. Da vi så, 5min før vores guidede tur skulle begynde, forlod vores ulovligt parkerede RV, blev vi stoppet af turens guide, der meget bestemt fastholdt, at vi så sandelig ikke måtte parkere der! Her skal lige indskydes, at parkeringspladsen næppe var mere end 10% fyldt! Far måtte derfor i al hast ræse af sted for at parkere 1km derfra på en vigeplads langs hovedvejen. Løbende tilbage med svedende piblende ned af ansigtet og nærmest i åndenød (det er hårdt at løbe i mere end 2km højde) kunne far konstatere, at guiden var startet på klokkeslættet, hvorfor vi missede starten.

Hugo og far ved Emerald Pool, der ikke længere er emeraldfarvet (grøn). Vandet har nu en anden temperatur, end det havde da pølen, blev navngivet. Ny temperatur = nye bakterier = anden farve.

Om det var fordi, det var vores 5. guidede tur her i Yellowstone, og en del af historierne/oplysningerne derfor var hørt før, eller om det var fordi, vi stadig var irriterede over at skulle flytte bilen i sidste øjeblik, og hun ikke havde afventet vores tilbagekomst, eller om det bare var fordi, hun ikke var en specielt dygtig guide, skal være usagt, men under alle omstændigheder var vi ikke imponeret af denne guidede tur – men en succesrate på 4 ud af 5 er da egentligt heller ikke dårligt.

Old Faithful skuffer ikke. Her går den i udbrud på nøjagtigt det forudsagte tidspunkt; besøgscenteret, som oplyser tidspunktet for næste udbrud sætter ellers en usikkerhedsmargin på +/- 10minutter.

Tiden var nu kommet til at aflægge Yellowstones mest berømte attraktion et besøg. Old Faithful er verdens mest berømte og mest sete gejser: ikke forbi det er den største, men fordi den er nemt tilgængelig, dens udbrud er forudsigelige og den har en ikke ubetydelig størrelse. Old Faithful er omkranset af bænke i en afstand af ca. 75m, der gør, at der er plads til, at rigtig mange tilskuere kan se, hvad der foregår. Selv på den sidste dag i september var bænkene fyldt 15min før det forudsete udbrud.

Far og Hugo med ryggen til beehive. Hugo ville vist hellere se gejseren end posere.

Selv om Old Faithful var imponerende, blev den en lille halvtime senere overskygget af sin kollega, ”Beehive”. Beehive går kun er i udbrud ca. en gang i døgnet og kan kun forudses i kraft af et lille forudbrud 10min før hovedudbruddet; så da vi, mens vi befandt os i besøgscenteret for at kigge på den spændende udstilling der, fik besked om, at beehive var på vej til at gå i udbrud, fik vi fart på.

Et lidt længere klip med Beehives udbrud – imponerende.

Planen var egentlig, at vi ville have været tidligt hjemme på campingpladsen og give os god tid med aftensmaden, men med beehives udbrud var den plan ved at gå i vasken. På vej tilbage mod campingpladsen blev vi yderligere forsinket; denne gang af en coyote – en kærkommen forsinkelse.

Om coyote’en kan læse vejskilte er nok usikkert. Men sikkert er det, at den stoppede ved stopskiltet, inden den krydsede vejen.

Coyote’en krydsede vejen godt 100m foran os, og da det var i umiddelbar nærhed af en rasteplads, besluttede vi at køre derind for at holde en pause og se, om vi skulle være så heldige at få øje på den igen – vi var heldige.

Nej, den rystede optagelse skyldtes ikke, at fotografen var fuld, men at hun havde Hjalte på armen, og Hugo på skødet, som også ville se ”vov vov”.

Endelig hjemme på campingpladsen stod den nok en gang på grillede bøffer og ristede skumfidusser; altid en god måde at afslutte en god dag på.

Drengene med hver deres tøjhund, mon de leger, at hundene er coyotes? Til bedsteforældrene (og andre interesserede, hvis de da findes) kan det oplyses, at Hjalte er 5 måneder på billedet.