Museum of the Rockies

Torsdag, d. 27/9

Dagen i dag startede tidligt, da vi gerne ville nå både museet med dinosaurusser og at komme til Yellowstone NP tidsnok til at sikre os en campingplads. Kl. 08.30 parkerede vi foran Museum of the Rockies i byen Bozeman. 

Her er Hugo ved at blive ædt af ”Big Mike”. Læg mærke til frygten i Hugos ansigt – reelt smerte fordi far kom til at slå hans hoved mod en af de 10cm lange bronzetænder.

Musset er verdenskendt for sin store samling af fossiler fra dinosaurusser, herunder det største Tyrannosaurus rex kranium, som nogensinde er fundet; det 1½m lange ”Custer Skull”. Udstillingen, som i tillæg til de mange fossiler, indeholdt virkelighedstro kopier af diverse dinosaurusser i naturlig størrelse, var ekstremt spændende og informativt; her kunne man sagtens have brugt en hel dag. Hugo er dog ikke helt gammel nok til at kunne fastholde koncentrationen om et emne så længe, så nogle af tingene måtte vi gå lidt for hurtigt forbi. Udover de livagtige kopier af dinosaurusser var det, Hugo fandt mest interessant, et kæmpefjernsyn, hvorpå der blev afspillet en video med nulevende dinosaurusser – fugle.

Familien foran en af de livagtige dinosaurusser. Læg mærke til den lille i dino nederst til venstre; den bevægede brystkassen, som trak den vejret. Hugo troede den sov, så han tyssede på dem, som kom forbi.

Omend museet er absolut mest kendt for den del, der omhandler den fjerne fortid, er det ikke alt, hvad det indeholder. Her er også en udstilling, om de første folk som befolkede området (indianerne); deres kultur, levevis, redskaber osv. Igen en meget interessant udstilling, specielt den del, der omhandlede interaktionen mellem indianerne og de første hvide, som kom til området. Næste udstilling var om Montanas historie gennem de sidste 150-200år, hvilket for os var et kærkomment gensyn med nogle af de seværdigheder/steder, som vi havde besøgt de seneste par dage. Her var mere information om Montanas første guldfund i Bannack, og flere detaljer om blandt andet betydningen/mængden af kobber i Butte. Butte producerede på et tidspunkt 15% af verdens kobber!

Et overblik over en lille del af den imponerende udstilling. I denne del af museet var dinosaurusserne opstillet i virkelighedstro scenarier. Hypotesen om, at den farvestrålende dinosaurus ude til højre, som angriber et noget større dyr, rent faktisk agerede sådan, er blandt andet baseret på sammenligninger mellem dens kløer og nulevende dyrs kløer (hvor man selvsagt kender anvendelsen).

Den sidste udstilling var om Napoleon. En udstilling, der ikke har det fjerneste at gøre med hverken Montana, dinosaurusser eller indianerne at gøre. Denne udstilling hører til í kategorien af skiftende udstillinger, hvor museet med jævne mellemrum opsætter noget nyt. Vi nærmest løb igennem den udstilling for at komme til museets sidste del: Børneafdelingen. Med det er da egentligt tankevækkende, at på Napoleons tid, var denne del af USA, end ikke udforsket af hvide mennesker!

Godt Hjalte sov, ellers var han nok blevet noget forskrækket over at se sin mor og storebror med ”Bald Eagle”-masker.

Børneafdelingen er indrettet som et opdagelsescenter, omhandlende Yellowstone NP, hvilket næppe kunne passe bedre, da Yellowstone som bekendt er vores næste mål. Her kan de 0-8 årige (og deres forældre) se parkens dyr, her dog konstrueret af alverdens genbrugsmaterialer, hvor eksempelvis en golftaske gør det ud for benet på en bison. Man kan få fisketegn og fiske med en magnetisk fiskestang efter ørreder, hvor det indlæringsmæssige går på de 2 forskellige slags ørreder, som findes i Yellowstone. Den ene er oprindelig, vigtig for økosystemet og truet, og skal derfor sættes ud igen, mens den anden er blevet introduceret, gør mere skade end gavn, og derfor gerne må beholdes. Sidst men ikke mindst (troede vi) er der en kopi af gejseren, Old Faithful. Gejserkopien viste sig som noget af en skuffelse; da man åbenbart vil være helt sikker på ikke at skræmme de mindste børn, er den noget tam – nu håber vi bare, at de rigtige gejsere, som vi skal se de næste par dage, ikke skuffer på samme måde.

Hugo og mor dybt koncentrerede. Løg også mærke til svanen opbygget af en postkasse, et bordben, et par paletter, en masse gummihandsker, en svømmefod og andre forhåndenværende ting.

Efter at have købt den obligatoriske magnet og et par børnebøger om dinosaurusser gik turen mod Yellowstone. Vi havde valgt den nordlige indgang, hvilket så også betød, at vi passerede igennem den historiske stenbue, som Præsident Roosevelt i sin tid lagde hjørnestenen til. Små 10km efter indgangen passerede vi campingpladsen ved Mammoth Hot Springs. Planen var at lave det første stop ved besøgscenteret i netop Mammoth for at få en opdatering på vejr, campingpladser, aktiviteter osv. Men 30sek efter forbikørslen af campingpladsen, hvor vi kunne konstatere, at den så overraskende fyldt ud, besluttede vi at vende om for at sikre os en plads. Det viste sig som en overordentligt god idé; vi fik den næstsidste ledige plads!

Heldigvis var Mammoth ikke fyldt, som skiltet ellers antyder. At sommersæsonen er ved at være forbi, er tydeligt.

På besøgscenteret var det første, som fangede vores opmærksomhed, og det vi har været mest bekymret for: Vejrudsigten. Heldigvis tyder det ikke på nattefrost (vi kommer tæt på) de kommende nætter, hvilket er grobunden for vores frygt. Mareridtet er frosne/sprængte tanke/vandrør. Med ro i sindet kunne vi derfor begynde at fokusere på de kommende dages aktiviteter. Da rangeraktiviteterne i Glacier NP havde været så stor en succes, ville vi indledningsvis fokusere på disse. Den næstkommende var allerede en time senere; en mindre vandretur gennem den historiske del af Mammoth med titlen: ”Calling in the Cavalry”.

Hvad det er, Hugo forklarer rangeren, står hen i det uvisse – nok også for rangeren.

Den historiske vandring skulle vise sig at blive yderst interessant, ikke bare fordi guiden var dygtig og emnet interessant, men i mindst lige så høj grad fordi en Elk/Wapiti-tyr konstant forstyrrede turen og byen generelt. Det er netop på denne årstid, at store flokke af diverse hjorte kommer ned fra bjergene for at overvintre i dalene (hvor byerne og vejene er placeret). Denne Elk/Wapiti spankulerede rundt, som ejede han hele byen – kom der en bil i vejen fik den en tur med geviret – håber, billederne var ridserne i siden værd.

Her er han, byens konge – det mente han i hvert fald selv. Vi skulle nu heller ikke nyde noget af at komme på tværs af det gevir.

Tilbage til den guidede tur. Yellowstone, verdens første NP, blev oprettet i 1872. Som verdens første havde man naturligvis ikke nogle erfaringer at bygge på, og da lovgivningen på området heller ikke var dækkende endte de første år nærmest i kaos: krybskytteri, vandalisme, souvenir/trofæ-jagt på naturen, påsatte brande osv. til sidst var man lige ved helt at opgive hele konceptet om en nationalpark. Redningen blev hæren, mere specifikt kavaleriet. De overtog i 1886 ansvaret for parken, hvilket de havde frem til 1918, hvor det nydannede National Park Service overtog hvervet. En stor del af bygningerne i Mammoth stammer fra tiden, hvor kavaleriet havde ansvaret for parken. Udover bygningerne efterlod hæren sig et andet tydeligt ”mærke”; de havde fået lagt 15cm jord over en stor del at området og plantet græs herpå til deres heste – mon det er derfor, byen er så populær hos de græsædende Elk?

En flok på 10-12 Elk har fundet byens græsarealer for fristende.

Tilbage på campingpladsen, blev vi ikke overraskende mødt af et FULL-skilt. Synd for dem, der ikke har fået plads, og nu sandsynligvis må ud af parken for at overnatte; Yellowstone accepterer nemlig ikke campering udenfor campingpladserne overhovedet. Den kære Elk og flere af dens artsfæller var ikke færdige med at forstyrre os; de kunne høres resten af aftenen/natten og på lyden at dømme, var de ved flere lejlighed temmeligt tæt på. Nok også derfor campingmutter indskærpede, at vi ikke måtte hænge tørresnore eller lignende op. Sådan er det at være tæt på naturen, dejligt!