Capitol Reef NP - Fruita

Tirsdag, d. 16/10

En dejlig morgen, hvor solen endnu en gang skinnede fra en dybblå, skyfri himmel, så hvad kunne være bedre end at starte dagen med en rask travetur. Målet for vores tur på små 2km var besøgscenteret, hvor vi ville deltage i en rangeraktivitet; en fortælling om parken og dens geologi. Turen ned til besøgscenteret går langs hestefolde, historisk bygninger og plantager, så der var nok at kigge på. Af dyr så vi heste (tæller de med?) og mule deer, som græssede i en ledig hestefold. Eftersom der stadig var lidt mudder fra regnvejret for et par dage siden, så vi også en del dyrespor blandt andet fra vaskebjørne og hjorte.

En buk har sneget sig ind i en af plantagerne. I baggrunden ses lagdelingen af klipperne.

Geologi fortællingen drejede sig om parkens geologiske tilblivelse; om hvordan de forskellige stenlag er dannet; nogen mens området var under vand, andre mens der var ørken osv. Det specielle set med geologisk briller ved Capitol Reef er at hovedparten af 17 forskellige lag er synlige på én gang. Det skyldes, at da Coloradoplateauet blev skubbet op for 15 millioner år siden, revnede overfladen netop her og efterlod dermed en mere end 150km lang ”bjergkæde”, hvor disse lag altså er synlige. På de 15 millioner år der er gået siden, har vand, vind, gletsjere osv. gradvis nedbrudt de forskellige stenarter, hvilket har givet klipperne det udseende, de har i dag. Hugo havde noget svært ved at bevare koncentrationen gennem det 45min lange foredrag, men havde da udvist tilstedeværelse nok til, at rangeren ville underskrive hans opgavehæfte.

At møde børnene i børnehøjde bliver ikke nemmere af, at børnene sætter sig på knæ; stakkels ranger.

Gåturen tilbage til campingpladsen kunne foregå i et lidt mere adstadigt tempo, nu hvor vi ikke havde en binding i den anden ende. Det gav mulighed for at kigge nærmere på de fantastiske omgivelser. Fruita som det lille mormonsamfund døbte sig blev grundlagt i 1880/1881, da de første pionerer valgte at bosætte sig i den frodige dal. Her slog de sig primært på frugtavl: Æbler, pærer, abrikoser, kirsebær og ferskner. Livet her var hårdt og krævede en høj grad af selvforsyning, da der er langt til nærmeste ”civilisation”. Det lille samfund bestod aldrig af mere end 10 familier.

Mor og drengene foran smedjen. Fruitas første traktor (ca.1950) anes indenfor.

Lige ved siden af campingpladsen ligger det historisk ”Gifford farmhouse”. Der udover huset, som er nænsomt restaureret og nu fungerer som museum og en lille butik, består af en lade, en hestefold, et røgeri, haven og en række stengærde. I den lille butik sælger man reproducerede køkkenredskaber i stil med dem pionererne brugte; mor købte en kagerulle – far er stadigt noget nervøs for dens anvendelse. Der sælges også lokalproduceret kunsthåndværk og sidst, men ikke mindst frisk bagværk. Det var mere end, hvad far kunne stå for; en velduftende, lun æbletærte fik han sneget på disken, mens mor kiggede den anden vej – mon det var derfor, mor havde et behov for at købe en kagerulle? Hugo fik sig et bæger hjemmelavet jordbæris.

Hugo med sin hjemmelavede is, far med sin friskbagte æbletærte; mor mælkeallergiker med kameraet.

Efter at have hilst på hestene gik turen det sidste stykke tilbage til campingpladsen. Her stod den på afslapning og boldspil indtil aftensmaden skulle forberedes. Da dagen i dag var Hugos 2½års "fødselsdag", havde han fået lov til at bestemme menuen; pizza.

Hugo laver pizza. Hjalte kigger misundeligt på, mon ikke også han ville fortrække pizza frem for gulerodsmos, hvis han kunne sige noget.

Tilsyneladende en smule bekymret over at skulle sætte tænderne i noget, han selv har lavet.

ZZZ x 2 – dejligt.