Banff by 2

Onsdag, d. 12/9

Denne morgen så vejret heller ikke ud til at lægge op til længere gåture i terrænet, men da vi langt fra havde fået set, hvad vi ønskede inde i Banff, gjorde det egentlig ikke så meget. Da vi samtidig havde behov for at få vasket tøj og handlet lidt større ind, inden turen inden længe går mod nogle af de mindre besøgte nationalparker, valgte vi at køre ind til byen. I går havde vi fundet en ”RV Only” P-plads i umiddelbar nærhed af parken, hvor museet, som vi gik glip af i går, ligger. Desværre var den parkeringsplads inddraget til torvedag, hvorfor vi måtte finde et alternativ. Heldigvis (for så sjovt er det heller ikke at køre rundt i 7½m ”truck” i en by fyldt med turister med andre ting i hovedet end at følge færdselsreglerne endsige bruge sund fornuft) fandt vi hurtigt et nærliggende alternativ.

Mor og drengene på en bænk foran Banff Park Museum. En af hovedårsagerne til den specielle form på bygningen er, at den er fra 1903, hvor der endnu ikke var elektricitet i Banff, hvorfor man ønskede at kunne lede naturligt lys ned gennem museet.

Indenfor var museet et museum i sig selv; således at forstå at langt det meste af både inventaret og de udstillede dyr var originale. Så ud over at kigge på de utroligt mange dyr, som var udstillet, kunne man også beundre de oprindelige montrer osv. Siger sig næsten sig selv, at med en 2-årigs naturlig nysgerrighed, var der ikke mange rolige øjeblikke for de stakkels forældre. Heldigvis havde museet også en ”please touch”- afdeling, hvor diverse skind, horn, gevirer mm. var tilgængelige for Hugos små pilfingre.

Her har Hugo fået fingre i et gevir fra en elg. Geviret er så tungt, at det er lige før kræfterne ikke slår til.

I modsætning til museet ved Rogers Pass, hvor man gjorde meget ud at fortælle at dyrene ikke var blevet slået ihjel for at blive udstillet, var det nærmest lige omvendt her; man lagde i hvert fald ikke skjul på, at tilbage for 100år siden var måden, man skaffede dyr til eksempelvis museer på ved at gå ud og slå dem ihjel med det formål. En del af dyrene stammede fra den Zoo, der havde ligget i umiddelbar tilknytning til museet i perioden fra 1904 – 1937. Museet og den tilknyttede Zoo fungerede som et nemt og sikkert sted, hvor det naturvidenskabeligt interesserede borgerskab kunne få dyrket deres hobby, fremfor selv at tage ud i de vanskelligt tilgængelige Rocky Mountains.

Mor og drengene foran nogle af de mange dyr. Bag dem fornemmes også, hvordan arkitekten har forsøgt at lede sollys fra ”toplanternen” ned gennem museet.

Efter at have brugt det meste af formiddagen på at kigge på elge, hjorte, bisoner, bjørne, ulve samt alverdens fugle, måtte frokosten nødvendigvis bestå af noget helt andet; valget faldt på fisk. Her fandt vi en meget intim eller rettere mikroskopisk sushi bar, som i al sin enkelhel bestod af en sushi-kok i midten, rundt om ham kørte et modeltog og uden om det sad restaurationens gæster så i en rundkreds. Konceptet var så at kokken tilberedte sushien, satte den på en lille tallerken, som igen blev sat på en togvogn. Herefter kørte maden rundt, indtil en af gæsterne tog tallerkenen af togvognen. Selvfølgelig fandt Hugo det enormt interessant med mad på et tog - for os andre var det mere den visuelle oplevelse i at kunne se maden blive tilberedt og derefter uden den store forsinkelse blive bragt direkte hen til os. Eneste ulempe ved denne form for servering, er de gange, hvor man har udset sig en ret på lang afstand, som så bliver ”tyvstjålet” af naboen, der tilfældigvis sidder før på togets rute!

Sushitoget på sin vej. Med oplysningen om, at vi havde placeret os i det fjerneste hjørne ift. døren, kan restaurantens begrænsede størrelse fornemmes.

Efter at have foretaget en af de mindre spændende, men dog nødvendige pligter (handlet ind) kunne dagens sightseeing fortsættes. Her faldt valget på en tur forbi det legendariske og eventyrs slot lignende ”Banff Springs Hotel”, oprindeligt opført i 1885, senere ombygget til nu at ligne en mellemting mellem et Skotsk Barokslot og et fransk Chateau. Selvom man ikke bor der (de billigste værelser koster godt 3.000kr pr. overnatning) skulle man være velkommen indenfor. Vi valgte dog i stedet at gå ned til den nærliggende Bow River for at gå en tur langs den.

Hele familien ved Bow River. Det mest bemærkelsesværdige er dog at på trods af, at vi befinder os inden midt i Banff, er det lykkedes os at tage et billede uden en eneste bygning.

Inden vi kunne vende helt hjem til campingpladsen, var der lige det kedelige vasketøj, som skulle ordnes. Da campingpladserne i nationalparkerne er offentligt ejet/administreret er der sjældent unødig luksus som eksempelvis et vaskeri. Hermed måtte vi bruge et almindeligt møntvaskeri, som vi vandt på vej tilbage til pladsen; så mens mor hyggede sig med historielæsning og tegnefilm på computeren, måtte far i indædt kamp med en større flok midaldrende/ældre kvinder tilkæmpe sig ledige vaskemaskiner, rode med mønter og tyde mærkværdige anvisninger/instruktioner på de antikverede vaskemaskiner.

Solnedgange i bjergene kan sagtens måle sig med dem over havet. Desværre står fotos sjældent mål med den virkelige oplevelse – kan også være det skyldes vores (manglende) evner med et kamera.