Juhuu Yoho

Lørdag, d. 1/9

Far benyttede den tidlige morgenstund til at få oploadet de sidste af de mange blogindlæg, vi var kommet bagefter med i seneste tid uden internet, samt at få booket nogle lejrpladser til de kommende uger, hvor vi tager hul på de mere populære nationalparker (Banff og Jasper). På KOA Revelstoke var der ikke wi-fi på hele pladsen, men kun oppe i nærheden af butikken. Så bevæbnet med et termokrus kaffe og computeren indfandt far sig i wi-fi-pavillonen lidt før klokken 7 – til stor undren for de få andre, som var oppe på dette tidspunkt (vist kun hundeluftere).

Denne dag var det hovedsageligt mor, som sad bag rattet.

Med bookning af overnatningssteder ved Lake Louise, Jasper og Banff er der nu lagt en overordnet plan for, hvordan de næste 14 dage skal forløbe. Vores oprindelige intention om at tage tingene, som de kommer og ikke planlægge for meget, har vi altså valgt at afvige, hvilket som sagt skyldes de kendte NP store popularitet; også nu, hvor sæsonen går på hæld. De næste par dage er der dog ikke foretaget reservationer til, så det var med få pakket sammen og komme af sted mod Yoho NP, hvor vi forventer at tage 2 overnatninger, inden vi ankommer til Lake Louise på mandag.

Her har bjerget tydeligvis måttet vige for vejen.

Inden vi igen kunne tage turen op gennem det efterhånden velkendte Rogers Pass, skulle vi en tur på tanken; denne gang ikke kun for benzin, men også for propan. En på overfladen simpel opgave, der dog skulle vise sig at blive noget kompliceret. Den første tankstation, vi kom til, havde udsolgt af både propan og benzin (troede kun, det var i ulande, tankstationer kunne løbe tør). Videre til den næste: her solgte de slet ikke propan og henviste til en tankstation inde i selve byen. Her solgte de kun propan på flaske, hvilket ikke er til megen gavn, når det er en tank, man skal have fyldt; ekspedienten her henviste til et byggemarked/maskinstation, som hun mente, havde propan til genopfyldning af tanke. Rigtigt nok det havde de, men hvad de også havde, var lukket! Tilbage til den første, den med udsolgt – her kunne han henvise til den selvsamme maskinstation, som vi netop havde været ved! Da jeg fortalte ham, at de havde lukket, oplyste han, at så var der ikke flere muligheder for propan i byen. Nærmeste sted var 60km vestpå (den forkerte vej), Østpå troede han, at der var en tank med propan i byen Golden 150km væk. Efter lidt overvejelser, valgte vi at tage chancen og bevæge os østover med en ¼ fyldt propantank. Vi manglede dog stadig at få benzin på, hvilket også gav lidt genvordigheder. Tilsyneladende er det et lovkrav i British Columbia, at man betaler for brændstoffet, inden man fylder det på tanken. Normalt er det næppe noget problem, da de enkelte standere er udstyret med kreditkortlæsere – de accepterer så bare ikke udenlandske kreditkort… På den sidste tankstation inden nationalparkerne (et skilt gør opmærksom på, at der er 150km til næste mulighed for benzin) opbygges der hurtigt en kø af utålmodige bilister; specielt på en lørdag, hvor den følgende mandag er en helligdag! Efter at have været inde i butikken og deponeret et kreditkort, og derefter tanket godt 150L benzin kunne vi endelig forlade byen. Missionen med at få fyldt brændstof på endte med at tage næsten 1½ time; og så var vi endda kun halvvejs!

Mor og drengene ved toppen af Wapta Falls. Larmen var infernalsk og blev kun større, da vi gik ned til de andre udsigtspunkter tættere på "foden".

I Golden lykkedes det os heldigvis at få fundet stedet, som solgte propan til genopfyldning. 22L propan tungere og en del bekymringer lettere kunne vi fortsætte mod Yoho NP. Her var første stop et kort spor, ”Wapta Falls Trail”, som førte til et 30m højt og meget larmende vandfald. Efter denne lille gang eftermiddagsmotion blev kursen sat mod Field, en diminutiv by, men ikke desto mindre den største (vist reelt den eneste) by i Yoho. I Field er besøgscenteret placeret, hvortil vi ankom lidt efter kl. 18 – troede vi, vi havde overset at Yoho, ligesom Banff og Jasper NP, er en time foran det vestligste Canada. Klokken var altså lidt over syv, og da besøgscenteret lukkede kl. 19, var vi for sent ude!

Lejrpladsen på Monarch campground i Yoho NP. På billedet ses desværre ikke den næsten lodrette klippevæg mindre end 50m bag camperen.

Efter et par eder fortsatte vi mod de nærliggende lejrpladser små 5km øst for byen. Her fandt vi hurtigt en plads på ”Monarch Campground”, hvor vi slog lejr. Pladsen ligger op af en næsten lodret klippevæg (Mt. Field) på den ene side og med udsigt til Mt. Stephen og den trans canadiske jernbane til den anden side. Mens mor lavede mad, Hjalte tog en lur, talte Hugo og far vognene på et af de meget lange tog, som netop passerede forbi; 171 vogne inklusiv de 3 lokomotiver var resultatet af optællingen. Da togene ikke kører ret stærkt på denne strækning, da der er stor stigning på sporet, passede det med, at maden stod på bordet, da den sidste vogn (et lokomotiv) passerede forbi.

171 vogne kan ikke indeholdes i et billede, så I må tage vores ord for antallet.