Banff by

Tirsdag, d. 11/9

Det gode ved regnvejr er, at der er skyer, som holder på varmen. Men tilsyneladende var det klaret op i løbet af natten, for vi stod op til en bidende kold morgen med rimfrost på vores bord-/bænkesæt. En opklaring betyder dog heldigvis, at solen får en chance for revanche. Men sådan skulle det heller ikke være for skyerne, var vendt tilbage. Altså stod vi op til en kold, grå, blæsende dag; en rigtig efterårsdag! Vores planer om en udfordrende tur opad Tunnel Mountain blev derfor hurtigt skrottet til fordel for en tur ind til Banff by med dens varme butikker. For ikke at gå glip af den daglige motion valgte vi dog at gå de godt 2km ind til centrum.

Familien på cafe. Hugos mund (og et større område omkring den, bærer stadig præg af ”medicinen”). Mor skyper hjem, far uploader blogindlæg, og Hjalte sover.

Første stop var som altid turistkontoret. Her efterspurgte vi aktiviteter for børn på en kold og blæsende dag som denne. Anbefalingen lød på ”Banff Park Museum”, hvor en større mængde udstoppede dyr er udstillet. Inden vi besøget på museet, ville vi dog en tur rundt og kigge på butikker. Da det var tid til frokost, og vi ikke kunne blive enige om, hvad vi ville have; Hugo ville have pizza, mor kinesisk og far en sandwich, valgte vi den nemme løsning og spiste i indkøbscenterets ”food Court” – så kunne alle få, hvad de ville. Frokosten så dermed ud til at forløbe uden drama - altså lige indtil Hugo valgte at tage et styrt og slå hovedet i gulvet! Da kys og pusten ikke havde den sædvanlige effekt, var gode råd dyre: Skulle vi tage til lægen, og hvor var der lige en sådan, hvad med rejseforsikringen, skulle der ringes til dem først osv. Da der var kommet lidt ro på situationen, og Hugo ikke umiddelbart virkede til at være kommet alvorligt til skade, besluttede vi os dog for at slå koldt vand i blodet i første omgang og i stedet ringe hjem til en af mors veninder, som er læge. Med mor beroliget og opdateret på, hvad der skal holdes øje med i tilfælde af hjernerystelse, nåede vi frem til, at den bedste kur ville være en stor is. Så vi forlod centeret for at gå til en nærliggende cafe, hvor ”medicinen” kunne erhverves, mor og far kunne få en ordentlig kop kaffe til at berolige sig yderligere på, og hvor Wi-fi kvaliteten var bedre, så der kunne søges yderligere råd, hvis det blev nødvendigt. Det viste sig heldigvis ikke nødvendigt og ”medicinen” havde sin effekt; Hugo var i hvert fald efterfølgende tilbage ved sit gamle jeg. 

Aftensmaden skulle egentlig have været indtaget på restauranten ved siden af, men Hugo ville af uvisse årsager hellere på Subway; og givet dagens hændelse, fik han sin vilje. Mor ser nu heller ikke ud til at være ked af valget.

Det så endelig ud til, at tiden var kommet til vores tur på Banff Park Museum med de mange udstoppede dyr. Cafeen blev forladt, og vi gik de små 500m ned til parken, hvor museet ligger – bare for at møde en lukket dør! Museet havde lukket om tirsdagen; en oplysning man vel med rette kunne forvente, at de havde givet en på turistkontoret, når de nu anbefaler stedet! Hvad så, det var endnu for tidligt til aftensmad og for sent (og for koldt)til, at vi kunne nå andre af de anbefalede seværdigheder. Det endte derfor med, at endnu 10-15 souvenirbutikker blev besøgt uden at finde noget, der var værd at tage med hjem.

Hugo og mor godt i gang med hver deres lækkerbisken. Bag dem ses butikken (og ikke mindst deres udstillingsvindue).

Efter den knap så spændende, men dog relativt sunde aftensmad på Subway, var det tid til lidt forkælelse. Valget faldt på et mindre chokoladeværksted; deres udstillingsvindue var simpelthen umuligt at gå forbi uden at stoppe op. Her fik Hugo en chokoladeslikpind med M&Ms, mens mor og far fik en stang med fransk nougat overhældt med karamel og rullet i pekannødder (Indrøm, at sådan én har DU lyst til nu J), lækkert.

Hugo valgte selv og tog selvfølgelig den med flest chokoladeknapper.

Med den dessert, var det vist passende, at vi gik hjem. Alt tydede på, at det skulle blive en dag uden dyr, men sådan gik det dog alligevel ikke. Hjemme på campingpladsen blev vi modtaget af en mindre flok hjorte, der lod til at færdes hjemmevandt på pladsens græsarealer.

Dagens eneste dyr (bortset fra de sædvanlige egern og småfugle) - nogle hjorte på vej gennem campingpladsen.