Vores første canadiske NP

Mandag, d. 27/8

Morgenen gik sin vante gang med morgenmad udenfor. Hugo sov lidt længere end vanligt, hvorfor mor og far fik tid til at nyde den første kop kaffe i ro og mag. Da Hugo havde spist, stod den på leg med naboerne, mens mor fodrede Hjalte og far pakkede camperen. Midt på formiddagen brød vi op og kørte videre mod Selkirk bjergene og vores første canadiske nationalparker.

Da Hugo endelig stod op, var han blevet rigtig sulten!

Frokosten blev indtaget i byen Sicamous, hvor vi gjorde holdt ved turistkontoret for at høre om overnatningsmulighederne i de kommende NP. Som forventet, var det ikke muligt at slå lejr i den førstkommende, ”Mount Revelstoke NP”, mens der skulle være gode muligheder i ”Glacier NP”, dog var reservation ikke mulig, da alle pladser var efter først-til-mølle princippet. Turistkontoret anbefalede, at vi under alle omstændighed gjorde holdt ved Mt. Revelstoke, da dette er den eneste mulighed for at køre til toppen af et bjerg. Til spørgsmålet om, hvor der var tilgængeligt internet i byen, var svaret: ”Brothers Pub”, så her drog vi hen med intentionen om at spise frokost. På pubben blev vi venligt, men bestemt afvist – de canadiske ”udskænkningsregler” forbyder tilsyneladende børn i lokaler, hvor der serveres stærk alkohol! Så en opdatering af bloggen måtte vente.

Vi passerede Mt. Revelstoke midt på eftermiddagen, men besluttede at forsætte de 60-70km mod Glacier for at sikre os en plads for de næstkommende nætter. Da der samtidig ligger en KOA i umiddelbar nærhed af Mt. Revelstoke er planen, at vi efter nogle dage i Glacier kører tilbage igen, inden vi endeligt vender snuden østpå.

Familien samlet, her ved monumentet ved passets højeste punkt (1.330m).

I Glacier NP kørte vi en kort omvej gennem en af lejrpladserne for at se på forholdene og danne os et overblik over bookingsituationen. For at benytte de canadiske nationalparker skal man være i besiddelse af et ”Discovery Pass”, hvilket vi selvsagt ikke var endnu. Da der samtidig ikke så ud til at være pladsproblemer, besluttede vi os for at fortsætte de godt 10km til nationalparkens informationskontor for at få formalia på plads. Kontoret ligger umiddelbart efter toppen af passet (Rogers Pass) i 1.330m højde og indeholder endvidere et museum med udstillinger om parkernes dyreliv og ikke mindst jernbanens udvikling (som var den egentlige årsag til, at dette bjergpas har fået så stor betydning).

Rogers Pass. I baggrunden ses de mere end 3.000m højde bjerge, hvorfra Albert Bowman Rogers i 1881 lokaliserede passet.

Et ”Discovery Pass” blev indkøbt, informationsmateriale omkring trails/hiking muligheder blev indsamlet og gode råd efterspurgt. Det bedste råd de kunne give, var at forsøge at få plads på den største af lejrpladserne, da faciliteterne her var bedre, men ikke mindst fordi, det var der, de fleste spor udgik fra. Da tiden efterhånden var fremskreden, måtte museet vente en dag eller to, for vi ville sikre os en plads på ”Illecillewaet Campground”.

Vores lejrplads, denne gang med rindende vand.

På Illecillewaet var der endnu en 5-10 pladser ledige, og vi valgte nr. 55, som ligger helt ned til (mindre end 5m) Illecillewaet River. Efter at have vist Hugo, hvor farlig floden kunne være, og formanet ham om kun at gå derned med mor eller far i hånden, var det på tide at få startet op i grillen. Aftensmaden blev indtaget udenfor, men da vi befinder os i mere end 1.200m højde, bliver det hurtigt køligt, hvorfor vi tidligere end vanligt fortrak indendørs.

Hugo og mor ved floden. I baggrunden ses den gamle jernbanebro fra dengang, hvor togene kørte gennem Rogers Pass.

Inden vi gik til ro for natten, var det påkrævet med en grundig inspektion af vores lejrplads. Da vi befinder os i bjørneterritorium, må der ikke efterlades ting, som kan tiltrække de store bamser. Så alt mad, affald ja selv grillen skulle pakkes helt væk – men i det mindste kan vi prise os lykkelige over, at vi ikke bor i telt, for i så fald skulle vi opbevare vores mad i specielle bjørnesikrede metalskabe.

Mor og drengene er gået i seng, mens far er ude at bjørnesikre lejrpladsen.