tirsdag den 11. september 2012

Icefields Parkway - Sydover


Søndag, d. 9/9

Efter 3-4 meget oplevelsesrige dage i Jasper var tiden kommet til igen at køre sydover; tilbage af Icefields Parkway. Planen var ligesom på turen norover for 4 dage siden at tage af sted tidligt for derefter at stoppe ved nogle af de mange udsigtspunkter, vandfald, trails osv. på vores vej. Som det var tilfældet, da vi forlod Lake Louise, er man nærmest alene på vejen, når man er kommet af sted før kl. 8. Første planlagte stop var 10-15km. syd for byen, hvor den stod på morgenmad efterfulgt af trailet ”Valley of the Five Lakes”. Et spor der efter ca. 1½km gennem skov tager en forbi 5 søer.
Spætten hører til blandt de dyr, man hører, før man ser. Ligesom morfar!
Ude af skoven går turen mellem/langs de 5 søer, der nærmest ligger som perler på en snor.
Sø nr. 1. Udover nogle ænder, er der ikke meget til at forstyrre overfladen.
Sø nr. 2

Sø nr. 3. Her med hele familien. Hugo er uden støvler, da Mulddyret var træt af at få sporene i siden.
Sø nr. 4. Mor og Hjalte. Begge tilsyneladende lidt overraskede over, at der bliver taget billeder af dem.
Sø nr. 5. Denne gang med hele familien helt nede ved bredden.
Næste stop var ved et af de vandfald, vi sprang over på vej nordover på grund af regnvejr. Skæbnen ville dog, at det netop som vi var kommet ned til vandfaldet igen begyndte at regne; hvorfor vandfaldet hedder Sunwapta, står derfor stadigt noget uklart.
Hjalte ved vandfaldet umiddelbart inden regnen startede.
Tilsyneladende var det ikke meningen, at vi skulle have lov at opleve hele Icefield Parkway i solskin Denne omskiftelighed, hvor det kan regne i den ene dal og solen skinne i den næste, er et af vilkårene i bjergene; og vel egentlig også en del af charmen. Vores håb var nu bare, at vejret ville vise sig fra sin bedre siden, når vi nåede Columbia Icefield Center og Athabasca Gletsjeren.
Allerede i den næste dal var holdt op med at regne, men det var nu ikke det, der fangede vores opmærksomhed, men derimod en vaskeægte grizzly! Seneste estimat for antallet af grizzlyer i Jasper, Banff og Waterton Lakes nationalparker er under 700, så det er ikke enhver forundt at få en af de store ”bamser” at se.
Værsgo – et styk grizzly. Bjørnen her gik kun få meter fra vejen, og så er det svært at holde de anbefalede 100m afstand.
Stadig ”høje” af vores grizzly-sighting og med nærligt perfekt vejr til en tur på Athabascagletsjeren var humøret højt, da en af de specialbyggede ”snowcoaches”, kørte os ud på gletsjeren. Her får man 20min til at vandre rundt på isen. 20min lyder ikke af meget, men er alt rigeligt, når temperaturen derude er tæt på frysepunktet, og der blæser en iskold vind oppe fra det bagvedliggende ”isfeldt”.Ved Gletsjeren havde de fået en smule regn tidligere på dagen, hvilket havde gjort isen spejlglat, så alle bevægelser rundt på isen foregik med Bambis forsigtighed. Under alle omstændigheder er det en stor oplevelse at stå på is, der meget vel kan være flere tusind år gammel.
Familien foran en af de 6-hjulstrækkere, der er specialfremstillet til turen ud på Athabascagletsjeren. Af 22 eksemplarer fremstillet kører de 21 her; den sidste kører rundt ved en forskningsstation på Antarktisk!

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar