tirsdag den 11. september 2012

Jasper By


Torsdag, d. 6/9

Hjalte JASPER Jørgensen Boesdal byder velkommen til den by, som er opkaldt efter ham.
Efter utallige dage, hvor fokus har været på at nyde naturen, var det på tide med lidt forandring, så dagen i dag skulle bruges i Jasper by med shopping osv. Jasper har en kort historie; før jernbanens indtog for 100år siden var her kun en mindre handelsstation i forbindelse med den allerede på det tidspunkt døende pels/skind-handel. Med toget og den kraftige promovering af området som et Mekka for natur, bjergbestigning, vilde dyr osv. tog turismen langsomt over som det vigtigste hverv, hvilket det i høj grad stadig er i dag.
I går kørte vi 240km, hvor det største dyr vi så var en ravn. I dag havde vi mindre end 5km ind til byen og mødte to af disse, der stod og græssede i vejkanten. Og for at det skal være løgn så vi på nærligt samme sted på hjemturen en ”coyote”/præriehund; den var desværre for hurtig til, at vi fik billeder af den.
Som altid var første stop turistkontoret, hvor vi fik den sædvanlige række af gode råd, kort over relevante trails og en opdatering på, hvad som var lukket osv. Da de på turistkontoret også havde tilgængeligt internet, blev der også uploadet et par blogindlæg. Herefter stod den på shopping; i en af de mange ”friluftsforretninger” lykkedes det os at finde en kombineret rygsæk/bæresele, således Hugo fremover slipper for at sidde på skuldrene af far, når kræfterne ikke rækker længere.
For få år siden blev et af byens vartegn, en mere end 100år gammel totempæl, nedtaget for at komme på museum (ikke her i Jasper!). Byen har fået fremstillet en ny, men helt erstatte et ikon, som den nedtagne var blevet, går der nok mange år, før den kan.
Frokosten blev indtaget på et mindre konditori. Her måtte mors mælkeallergi vige for drengenes ”behov” for kalorier, så mens mor spiste flutes med skinke, fik Hugo en ”Chocolate/raspberry muffin” og far “Rum/hazelnut Cheesecake”; flertallet syntes, det var en yderst delikat frokost - resultatet af afstemningen var dog ikke enstemmig. Velmætte var det på tide med noget kultur, valget faldt på byens museum, ”Jasper-Yellowhead museum & Archives”, der i betragtning af byens ringe størrelse var utroligt informativt og helt klart besøget værd.
En moderne udgave af ”lady og vagabonden” (mellem os sagt, der er mere vagabond over Hugo end lady over mor).
Nok kultur - tilbage til shopping, som resten af eftermiddagen blev brugt på, uden at der egentligt blev købt det store. Da Hugo valgte at udskyde sin eftermiddagslur til kl. 16.45, benyttede mor og far lejligheden til at tage på romantisk restaurantbesøg – romantisk er nok lige at smøre for tykt på, når kl. er 17, restauranten er mennesketom og tjeneren undrende over at nogen ville spise på det tidspunkt, man er iklædt shorts/t-shirt, som man har vandret rundt i hele dagen og man slæber på alverdens pakkenelliker (herunder en barnevogn med et sovende barn). Men ikke desto mindre en mere fredfyldt middag end længe oplevet, hvor ikke en gang nervøsiteten, over muligheden for, at Hugo ville vågne midt under vores indtag af dessert og ”kræve” sin del, kunne overskygge fornøjelsen. Menuen stod for resten på bisonburger med kartoffelbåde stegt i andefedt, hertil en Guinness til far og en danskvand til mor, is/sorbet med en espresso til dessert – lækkert. Hjalte er ikke helt glemt, men regnes ikke i samme grad som Hugo for et ”forstyrrende element”, da han altid kan finde trøst ved mors bryst.
Naturligvis har tog en fremtrædende plads på byens museum. Her er Hugo blevet lokofører.
Mor og drengene foran et af de lokomotiver, der, indtil man for 60år siden overgik til dieseldrift, blev brugt på toglinjen gennem byen.

For at I ikke skal have alt for ondt af den kære Hugo, kan vi afsløre, at hans aftensmad bestod af pandekager med is/syltetøj. Inden vi nåede så langt gik turen dog forbi det udstillede damplokomotiv, hvilket også faldt i god jord hos den unge mand.
Hvad man ikke ved, har man ikke ondt af. Men han ser nu ikke ud til at være alt for utilfreds med aftenens menu, eller det faktum, at hverken mor eller far havde den store appetit.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar