Waterton Lakes Village

Onsdag, d. 19/9

Det blæser åbenbart meget her, i hvert fald stod vi op til endnu en vindfyldt dag. Vi besluttede at søge ly i byen og lade camperen få en hviledag. Byen par tydeligt præg af, at vi er sidst på sæsonen; flere af butikkerne havde helt lukket, mens andre kørte med ”end-of-season-sale”. Da vi jo egentlige ikke havde andet på indkøbslisten end en souvenirmagnet, betød det nu ikke så meget. Sidst på formiddagen meldte kaffetørsten sig, og vi besluttede at besøge en af byens caféer, som heldigvis viste sig også at have internet. Så mens Hugo spiste et pølsehorn, mor fik en Latte med soyamælk, og far en stor kop kaffe, kunne bloggen opdateres, og der kunne skypes hjem.

Hugo med sin nye veninde, Annie. Man kan godt give et krav, når man har fået en småkage; far havde ikke behøvet småkagen.

Da vi ikke havde andre planer for dagen, tog vi det stille og roligt, og endte endda med også at spise frokost på caféen. Da vi til tider var de eneste tilstedeværende på caféen, havde Hugo de kvindelige ekspedienters fulde opmærksomhed. Ved at misse med de blå øjne og smile sødt lykkedes det ham at få gratis småkager.

Hugo leger gemme i skovlen på en gummiged. Når først der er entreprenørmaskiner i nærheden, får alt andet lavere prioritet.

Efter et par udmærkede wraps, var det på tide at komme ud at se nærmere på byens største attraktion, The Prince of Wales Hotel. Hotellet er fra 1927, og som så mange andre af de finere hoteller på disse kanter bygget af et jernbaneselskab, Great Northern Railway. Hotellet troner over byen på en bakketop umiddelbart nord for Upper Waterton Lake.

Familien ved søbredden med The Prince of Wales Hotel i baggrunden.

Da vi ikke syntes, at dagens behov for motion var dækket endnu, og hotellet lignede noget, der var værd at kigge nærmere på, valgte vi at gå op til hotellet. Hotellet viste sig at være lukket – 2012 sæsonen var overstået for dets vedkommende. Selv om selve hotellet var imponerende, kunne det på ingen måde måle sig med den udsigt, gæsterne kan nyde. Placeringen på bakketoppen giver frit udsyn 360 grader rundt til både søer, bjerge og byen.

Mor og Hugo leger pendul. Modsat pendulet ses Waterton Village.

Hjemme igen var det tid til at lege med de nyindkøbte sæbebobler, som på mystisk vis havde fundet vej til indkøbskurven i en af byens butikker.

Om det er far eller Hugo, der morer sig mest, er svært at sige.