Death Valley - Badwater

Tirsdag, d. 30/10

Hvis man har tænkt sig at opleve Death Valleys lavereliggende områder til fods, skal det gøres inden solen for alvor får magt, og mens de kløfter/dale, hvor trailsene typisk ligger, stadig er skyggefulde. Vi var derfor relativt tidligt på færde, så efter at have spist morgenmad udenfor for første gang i mere end en måned, gik turen mod ”Golden Canyon”. Her var der mulighed for at kigge nærmere på en masse forskellige klippeformationer på den godt 4km lange tur, hvoraf hovedparten kunne foregå i skygge, hvis bare vi var færdige med turen inden kl. 11.

Mor er igen efter Hugo, fordi han samler store sten op. Her i Death Valley er der nemlig skorpioner, klapperslanger og sorte enker.

Golden Canyon er en relativ smal kløft med mange sving. Ud over de forskellige klippeformationer med alverdens farver, er det mest interessante de mange beviser for vandets ufattelige magt i de sjældne regnskyl (der er år, hvor Death Valley slet ikke får nedbør). Jorden/klipperne kan ikke optage vandet, så det samles i stadigt større strømme ned gennem kløfter som eksempelvis Golden Canyon, hvor man selvsagt ikke skal befinde sig, hvis det skulle begynde at regne. Kl. 11.30 var vi tilbage ved bilen; vi nåede dermed ikke helt ud i tide, og nåede derfor at få en forsmag på varmen. Heldigvis var der stadig is i fryseren.

Red Cathedral. Hugo og far er rent faktisk også et sted på billedet, hvor?

Næste stop var på ”Devils Golf Course”, hvor vi gjorde et kort stop. Her befinder man sig midt på en søbund (vandet forsvandt for mere end 2000år siden) omgivet af salt, spir, huller og kratere. Her får man en fin fornemmelse af, hvor ekstremt klimaet er i Death Valley.

Hjalte med Devils Golf Course i baggrunden.

Tilbage på vejen gik turen mod det laveste punkt i Nordamerika. ”Badwater” befinder sig 88,5m under havets overflade. Ikke alene er det det laveste punkt, men også det varmeste, og mere mærkeligt det vådeste sted i dalbunden. En kilde føder et par mindre pøle, som derfor altid er vandholdige, desværre for de første opdagelsesrejsende er vandet så fyldt med salte, at det ikke kan bruges til hverken dyr eller mennesker; deraf navnet ”Badwater”. Den intense varme og den manglende skygge dikterede en meget kort tur ud på den tilknyttede saltslette. Da luftfugtigheden er ekstremt lav, mærker man ikke, at man sveder – men det gør man, så der skal indtages mindst en liter vand i timen sammen med sportsdrik eller salte snacks.

Badwater. Her behøver man ikke et termometer for at konstatere, at der er varmt – meget varmt.

Varmen var nu så kraftig, at udendørsaktiviteter ude i solen på ingen måde kunne forsvares, så vi blev i camperens airconditionerede indre og kørte en tur til ”Artist Palette”. Her har mineralaflejringer over millioner af år kreeret farvestrålende klipper/bakker i pink, blå, rød, orange og grøn. Området er så specielt, at det har været benyttet som kulisse i flere film, heriblandt de oprindelige Star Wars.

Artist Palette med nogle af de mangefarvede klipper.

Stadig for varmt til at forlade bilen, valgte vi at køre til et udsigtspunkt, ”Dantes View”, som i fugleflugtslinje vel næppe befinder sig mere end et par kilometer fra Badwater, som vi besøgte tidligere på dagen. Vejen til Dantes View er stejl og snørklet i en sådan grad, at køretøjer over 25fod ikke har adgang. 25fod er netop vores størrelse, så vi måtte akkurat køre derop. Advarslen/forbuddet er på sin plads; de sidste par kilometer er vejen med en hældning på 15 grader og med mange snævre sving – vi nåede dog op uden problemer. Fra de små 1.7000m på toppen har man et fantastisk overblik over den nedre del af dalen. Den store saltslette, som Badwater er en del af, fremtræder som et snelandskab, eller rettere som en frossen sø med et fint lag sne.

Badwater saltsletten set oppe fra Dantes View.

Tilbage under havoverflade på Furnace Creek Campground stod den på afslapning i skyggen, is, lidt boldspil og flere is, inden det var tid til at lave bål og aftensmad. Hyggen ved bålet denne aften var uden skumfidusser, da mor ikke havde udvist det fornødne mådehold i går aftes. Sidst på aftenen blev hyggen afbrudt af en ræv, som havde sneget sig ind på mindre end 3m af os. Vi fik selvsagt et mindre chok, da vi opdagede det ellers sky dyr lige på den anden side af bålet.

Hugo og far holder væskebalancen vedlige, mens den knitrende ild nydes.

Ræven, der kom på et lille visit.