Death Valley NP

Mandag, d. 29/10

Efter at have akklimatiseret os til varmen i Las Vegas og omegn i nu 3 dage, var vi klar til at begive os mod et af de varmeste steder på jorden, Death Valley. Fra campingpladsen valgte vi at følge bredden af Lake Mead nordover, indtil vi drejede af mod Las Vegas, som vi skulle igennem/udenom for at komme til Death Valley NP.

Lake Mead.

På vores tur nordvestover kørte vi igennem et reservat for vilde heste og æsler. Desværre havde dyrene nok søgt ly for middagsvarmen; i hvert fald så vi ikke nogen. Først på eftermiddagen forlod vi Nevada og kørte ind i Californien, hvor vi forventer at bruge den sidste del af vores tur.

Et styk meget lige vej. Det er ikke altid, det lykkes os at finde et idyllisk vejstykke.

Efter få kilometer i Californien kørte vi ind i Death Valley NP, hvor kursen blev sat mod besøgscenteret og campingpladserne i ”Furnace Creek”. Fra den østlige indgang ved Amargosa, som var indgangen, vi havde valgt, går det ned ad den vestlige side af Amargosa Bjergkæden, som danner den østlige afskærmningen af Death Valley. Årsagen til, at dalen er et af varmest steder på jorden, skal findes netop i de afskærmende bjergkæder. Bjergene sørger for, at den varme luft ikke kan undslippe dalen, hvor sommertemperaturerne nemt passerer 50 grader og mange nætter ikke kommer under 35!

Death Valley. Som det ses, er vegetationen meget sparsom. Ørkenen omkring Las Vegas fremstår til sammenligning som en oase.

Da vi midt på eftermiddagen havde fundet os en plads på Furnace Creek Campground, var temperaturen stadig over 30 grader, så de næste par timer blev tilbragt i skyggen med rigeligt kolde drikke og is. Netop is er hovedårsagen til, at Hugo elsker ørkenen – de er nemlig ikke rationeret. Så fryseren arbejder på højtryk for kunne nedfryse de mange frys-selv-is i sammen tempo, som Hugo (og mor) fortærer dem.

Så er der dømt udendørs hygge. Her er ikke mange træer til at skygge; så det er godt, man har en næsten 4m høj camper lige ved hånden.

På trods af heden og den ubarmhjertige sol fra en skyfri himmel, valgte far at begive sig de få hundrede meter op til besøgscenteret. Her blev det obligatorisk junior ranger hæfte til Hugo erhvervet sammen med de sædvanlige gode råd og forslag til aktiviteter.

Hygge ved bålet. Selv længe efter solen var gået ned, var shorts og t-shirts den foretrukne beklædning.

Da aftensmaden skulle forberedes overvejede vi seriøst, om det var nødvendigt at tænde op i grillen, eller vi bare kunne lægge bøfferne ud i solen. Grillen blev dog tændt og det samme gjorde bålet lidt senere, da det var tid til skumfiduser.