Viva Las Vegas

Lørdag, d. 27/10

I dag skulle Vegas udforskes til fods. I erkendelses af, at byen skifter karakter, når mørket falder på, skulle der lægges en alternativ strategi for Hugos soverytme. Idéen var, at Hugo skulle tage en tidlig og lang middagslur, der ville muliggøre, at vi alle kunne opleve Vegas både om eftermiddagen og om aftenen; i både lys og mørke. Det gjaldt derfor om hurtigst muligt at få brændt noget krudt af, så hvad var mere naturligt, end at gå på en tur på legepladsen og i svømmepølen.

Hugo giver den gas ned ad rutsjebanen. Dejligt når vejret tillader leg uden overtøj.

Planen lykkedes, Hugo sov før middag og tog sig et par timer, hvorfor vi først på eftermiddagen var klar til at gå ned i byen friske og veludhvilede. Med få hundrede meter til The Strip tog det ikke mange minutter, før vi befandt os midt i et mylder af feststemte mennesker; og klokken var kun 15. Vores plan var at opleve nogle af de mange gratis glæder, som Las Vegas også tilbyder. Første stop var ”The Mirage”, hvor et større saltvandsakvarium skulle findes. The Mirage er dog så stort, at vi nærmest for vild og i første omgang overså akvariet. Det betød, at vi vandrede gennem såvel kasino som det indbyggede shopping center. Børn må gerne befinde sig på kasinoerne - bare ikke i områderne, hvor der foregår spil. Grænsen mellem ”gangareal” og ”spilareal” er dog ikke altid lige klart markeret; markeringen kan eksempelvis bestå af et skift i farven på gulvtæppet. Efter at have vandret lidt forvirret rundt, stødte vi på en isbutik, hvor man selv tog en skål, fyldte den med en eller flere af de mere end 15 smagsvarianter af is, pyntede med diverse toppings for til sidst at betalte på baggrund af vægt. Et koncept, der naturligvis gav 3 meget store is til Hugo, mor og far

Så er der is. Mor ville lige sikre sig, at også fars fyldte bæger kom med på billedet.

Til sidst fandt vi akvariet, det havde ”gemt sig” lige ved indgangen, dog bag ved skranken til hotelindcheckningen. Akvariet var imponerende med alle de farvestrålende tropiske fisk, koraller, anemoner, og hvad der ellers hører sig til. Placering bag skranken gjorde dog, at man ikke kunne komme helt tæt på.

Mor og drengene beundrer de tropiske fisk i det store saltvandsakvarium.

Næste mål var det gigantiske indkøbscenter ved Ceasars Palace, hvor der udover et helt uoverskueligt antal butikker i 3 etager – de fleste i kategorien luksus, men også en H&M havde sneget sig herind, skulle være et ”Atlantis Show” og endnu et akvarium. Atlantis showet viste sig at være et forvokset dukketeater, med dukker/robotter i mere end menneskestørrelse. Forestilling indeholdt en masse lys, ild og damp, hvilket var mere end rigeligt til at imponere Hugo.

I Las Vegas kan alt lade sig gøre; også forvokset dukketeater med store mængder af ild – inde midt i et butikscenter!

Akvariet, som befandt sig umiddelbart bag scenen, hvor Atlantis Showet var blevet opført, var ikke nær så flot som det på The Mirage. Til gengæld kunne man her komme helt tæt på og dermed nærmest røre de store rokker.

Far og drengene ved dagens andet store saltvandsakvarium.

Næste stop var Bellagio, hvor vi nok en gang valgte at gå en tur gennem selve kasinoet for at få en fornemmelse af stemningen her. Igen står man med en (forkert) følelse af, at der er flere vindere end tabere; i hvert fald er der kun glæde og fest at spore. Tilbage udenfor var planen, at vi ville se Bellagios berømte springvand, men da dette ”vandshow” kun foregår hver ½time, og vi netop var gået glip af et, valgte vi i stedet at finde noget mad - så kunne vi altid vende tilbage senere.

Springvandet foran Ceasars Palace kan ikke helt måle sig med det foran Bellagio, men flot var det.

Det viste sig sværere at finde et spisested, end vi havde forestillet os. Vi endte med at spise burgere inde på ”Flamingo”, nærmest omringet af enarmede tyveknægte. Det mest imponerende ved disse ”slot machines” er klientellet, der benytter dem. Her er pensionister klart i overtal – og mange af disse ligner nogle, som er groet fast til deres maskine. På Flamingo har de et udendørs basinområde med alverdens fugle, skildpadder og fisk. Da det efterhånden var blevet noget mørkt, og belysningen i parken var på romantisk niveau, var det efterhånden svært at skelne de mange forskellige flamingoer, svaner og prydænder fra hinanden.

Mor og drengene kigger på flamingoer på kasinoet af samme navn.

Tilbage på gaden havde vi nu valget mellem Bellagios springvand eller The Mirages Vulkan. Vi valgte vulkanen, da den lå på hjemvejen og samtidig ville give os tid til at se ”Sirens of Treasure Island” uden at skulle stresse. Da vi først nåede frem til vulkanen få minutter før dens ”forudsete udbrud”, havde der selvfølgelig allerede samlet sig en større menneskemængde, hvorfor vi valgte at blive på det modsatte fortov. Selv på denne afstand kunne varmen tydeligt mærkes, så der var tale om en oplevelse for flere sanser.

Det er ikke hver dag, man ser en vulkan i udbrud, men foran The Mirage sker det hver time fra kl 19.00.

Aftenens sidste show, var også så absolut det mest imponerende; Sirens of Treasure Island er en mere end 20 minutters forestilling, som involverer 2 sørøverskive i naturlig størrelse, hvoraf det ene sejler (og til sidst synker), mindst 20 dansere: halvdelen mandlige pirater den anden halvdel de kvindelige sirener, kanoild, eksplosioner og fantastiske kostumer, hvor der for sireners vedkommende heldigvis var sparet på stoffet. Her var vi alle imponeret (far så dog ikke meget af, hvad der foregik på sørøverskibet, da han som sømand var blevet lokket af sirenernes sang). Hugo blev efterfølgende ved med at fortælle om: ”Manden, der sprang i vandet for at hente bolden op på skibet” – sandsynligvis var der tale om den pirat, som sirenerne havde taget til fange, som til sidst blev tvunget til at gå planken ud. Hverken mor eller far så dog nogen bold.

Sirenernes skib er her netop blevet ramt af en bredside fra piraternes skib.

Snydes for et billede af sirenerne skal I ikke. Far påstår dog stadig, det var sangen, han blev lokket af.

Tilbage var bare gåturen hjem til campingpladsen. En meget anderledes dag i forhold til de mange i de skønne nationalparker var ved at gå på hæld. Benene var mindst lige så trætte som efter en langs dags hiking i bjergene, men som noget nyt var hovedet/kroppen ikke fyldt med ro, men i stedet med en behagelig form for uro. Las Vegas er en fantastisk by, hvor man kan opleve utroligt meget selv med 2 små børn. Men selvfølgelig er børn en begrænsning, uden børn kunne man have set nogle af de store shows med entertainere som: David Copperfield, Chris Angel, Garth Brooks, Elton John eller Bob Dylan for bare at nævne et par stykker, som optræder i denne weekend.