Salinas

Søndag, d. 11/11

Efter morgenmad og nok en tur på legepladsen gik turen videre ad fantastiske Highway 1. På denne del af ruten, går vejen hovedsageligt et lille stykke fra kysten, hvor man i bakket terræn kommer forbi små frugtmarker med tilhørende boder, hvor der sælges alt fra jordbær til græskar. At vejen bugter sig i bakkerne gør, at man ikke konstant har udkig til havet, men at havet i stedet kommer til syne i korte eller længere ”glimt”, når man passerer en bakketop. På denne måde føles det nærmest som om, man skal gøre sig fortjent til se det endeløse hav nok en gang – helt klart mere dramatisk, end hvis udsigten ”bare” havde været konstant.

Man behøver ikke alverdens ting og sager for at være helt opslugt i leg. Lidt sand og et brugt plastikkrus er nok.

Planen for i dag var at forlade kysten for en kort bemærkning og besøge byen Salinas, hvor blandt andet John Steinbeck museet har hjemme. Efter et par korte stop i Santa Cruz for at få fyldt køleskabet og propantanken op, ankom vi ved middagstid til Salinas. Her fandt vi relativt hurtigt museet, men da vi fulgte skiltene mod parkeringspladsen, kom vi i problemer. De tilknyttede parkeringspladser var nemlig i et nærliggende parkeringshus; og her var der ikke plads til en næsten 4m høj camper. Ikke en gang bommene var dimensioneret til os, så en venlig mand måtte tvinge bommene det sidste stykke op for, at vi kunne komme igennem. Heldigvis kunne vi køre lige igennem og ud på den anden side, hvorved vi slap for at skulle bakke halvvejs gennem byen.

Vejen følger bakkerne op og ned. Her er vi netop på en bakketop, der giver kig til havet.

En parkeringsplads blev fundet ved den nærliggende banegård. Pladsen var nærligt tom, så vi ignorerede skiltene, der angav, at pladserne var reserveret til togrejsende.  Under alle omstændigheder skulle camperen ikke forlades helt, da hverken mor eller drengene havde nogen interesse i at se noget til Steinbeck, hvorfor de ville blive tilbage og sove til middag/læse en bog, mens far var kulturel.

Naturligvis er det en af Steinbecks mest kendte romaner, som indleder udstillingen.

”National Steinbeck Center” er et fantastisk informativt og engagerende museum. Efter at have set et par korte film om Steinbecks liv og levned og om Salinas dalen, var det tid til selve udstillingen. Hovedudstillingen er opbygget med først en generel introduktion til Steinbecks liv og selvfølgelig specielt hans forfatterkarriere, hvorefter hver enkelt af hans mange hovedværker har deres egen separate udstilling.

”Kulisse” fra Cannery Row, hvor blikskuret illustrerer, hvordan de mange sardinfabrikker så ud, mens et stort vægmaleri, viser fiskeflåden, som skaffede fiskene til fabrikkerne.

Disse enkeltudstillinger er heldigvis ikke bare kedelige fakta på plancher på hvide vægge eller montrer med intetsigende ting og sager. Nej, her er tale om en skøn blanding af historiske effekter fra bøgernes samtid eller fra senere filmatiseringer, der gør, at man står tilbage med en følelse af at være en del af historien. Hertil skal lægges en hel del interaktion, hvor man eksempelvis på baggrund af citater, beskrivelser eller beklædningsgenstanden skal gætte, hvilken karakter fra ”Mus og mænd”, der er tale om. Netop her ville far ønske, at han havde bøgerne i lidt bedre erindring.

Løft en af hattene ude til højre, efter du har gættet på, hvilken karakter den tilhører. Montren midt i billedet indeholder ting, som daglejere fra den tid typisk ville være i besiddelse af.

Vi er ikke de første til at tage på en længere rundtur i USA i Camper, Steinbeck gjorde det samme for 50år. Hans formål var at ”genfinde” Amerika og amerikanerne. På hans tur, hvor han besøgte mere end 30 stater, havde han som eneste selskab sin hund, Charley; sikke en fred og ro han må have haft. Bogen: ”Travel with Charley in Search of America” blev nok en bestseller.

Her ses Steinbecks camper, som han gav navnet “Rocinante”med begrundelsen:”…there are others who find the trip so Quixotic that I am calling it operation Windmills and have named my truck Rocinante.” Yderst til højre ses et kort, hvor man kan se, ruten han valgte.

Efter godt 3 timer var familien forenet ved camperen igen. Her lykkedes det far at overbevise mor om, at en lille omvej forbi Steinbecks grav var på sin plads, når vi nu var så nær. Efter et kort besøg ved den undseelige grav gik turen mod den nærliggende KOA, hvor vi forventer at tilbringe et par dage. Her gik resten af dagen med en længere tur på legepladsen og en del boldspil på asfalten ved siden af camperen (pladsen har ikke mange grønne arealer).

I dag nåede vi på legepladsen, inden mørket sænkede sig. Ikke overraskende havde Hugo en del krudt, der skulle brændes af.

Da solen efterhånden går ned omkring klokken 17, bliver aftensmaden nu indtaget indendørs. Vi er desværre ikke så langt sydpå, at temperaturen er til udendørsaktiviteter efter, at solen har forladt himlen.

Et par buske gør det ud for natur. Heldigvis er campingpladsen langtfra fyldt, hvorfor de tilstødende pladser er inddraget til boldspil.