Monterey 2

Onsdag, d. 14/11

Da mor natten igennem havde drømt om fisk, søstjerner, vandmænd mm. stod det klart, at vi ikke var blevet færdige med akvariet i går, hvorfor vi måtte tilbage dertil i dag. Da opsynsmændene på campingpladsen tilsyneladende var ligeglade med reglen om max 21ft. eller havde forlagt deres målebånd, valgte vi at booke endnu en dag på pladsen.

Hugo på legepladsen/rutsjebanen i dagslys. Bag ham ses vores kære camper.

Inden vi var klar til at gå ned til akvariet, skulle vi dog lige honorere gårsdagens løfte til Hugo om en tur på legepladsen, mens der var lyst. Så mens mor ryddede af efter morgenmaden og pakkede klapvognen til dagens tur, gik Hugo og far på legepladsen. Nok en gang havde vi den fantastiske legeplads for os selv, men vi har heller ikke set et eneste barn på campingpladsen; mon det er begrænsningen på 21fod, som udelukker campister med børn?

Det går vildt for sig.

Med klapvognen pakket og toppen taget af Hugos energi, gik turen mod akvariet, hvor aftalen var, at vi ville tilbringe et par timer, inden vi ville gå langs havnefronten indtil centrum af byen. Desværre viste vores kort over området sig noget mangelfuldt, da der på dette ikke var anført, at den park, som vi havde forventet, vi kunne skyde genvej gennem, var afspærret for offentligheden. En længere omvej senere, var vi nede på havnefronten, hvor vi måtte konstatere, at fodringen af The Open Sea ikke kunne nås. Vi besluttede os derfor for en tidlig frokost, og da den for Hugos vedkommende bestod af pizza, så han ikke ud til at være ked af den beslutning.

Den tidlige frokost indtages udenfor på en fortovscafe. Mor er dybt koncentreret om at få den rigtig mængde salsa i burritoen.

Endelig fremme ved akvariet startede vi udenfor på terrassen, eftersom vi havde tilmeldt os SMS-servicen, der en halv time tidligere havde fortalt os, at der var set delfiner i bugten. Desværre var de væk, da vi nåede frem, men til gengæld så vi flere havoddere, der liggende på ryggen nød det gode vejr.

I tangen ses havoddere; måske vi skulle investere i en større zoomlinse?

Tilbage indenfor, hvor vi valgte i endnu højere grad end i går at opleve aktiviteterne i børnehøjde, så Hugo fik mere eller mindre lov til at bestemme, hvad vi skulle se/lave. Ikke overraskende valgte han, at vi skulle lege med vand, hvilket blandt andet foregik ved en aktivitet, hvor man med ”vandkanoner” kunne opleve hvilke (kunstige) dyr, der gemmer sig for strømmen, hvilke der svømmer i mod den og hvilke der bare holder fast. Hugo var ligeglad med den tiltænkte indlæring – han ville bare styre vandkanonerne.

Hugo er dybt koncentreret om at få vandkanonen til at blæse nogle søstjerner og søanemoner væk.

Efter at have skiftet til tørt tøj (de udleverede forklæder forudsætter en vis forsigtighed, som Hugo på ingen måde udviste) var det tid til en nok en tur på legepladsen; denne gang på akvariets indendørs af slagsen. Legepladsen var langt fra så stor som den på campingpladsen, men til gengæld var den fuld af andre børn, som Hugo kunne lege med.

I dag har vi 2 perler.

Da Hugo ikke havde glemt fisken, som spiste hans søheste i går, var denne aktivitet næste stop. Her fodrede Hugo fisken, mens mor og far konkurrerede om, hvem som kunne holde sin søhest længst i live. Mor undskyldte sine nederlag med, at hun lige skulle hjælpe Hugo, mens far forsøgte at snyde ved at skubbe til mor, så hun ikke kunne nå drejeknapperne. Altså en konkurrence som var uegnet for børn; godt Hugo var travlt optaget med sin fodring. Far undskyldte sit snyd med, at det her var vigtigst, hannen overlevede, da det jo er ham, som føder ungerne.

Kan I se søhestene på skærmen? Far (med kameraet) må nok erkende, at hans søhest om lidt er reduceret til fiskefoder, mens Hugos og mors ser ud til at overleve.

Så var det tid til at tegne ”jellies”, hvilket foregik ved, at man med fingrene tegnede på en skærm. Når man så var tilfreds med sine kunstneriske udfoldelser, satte man ”jellien” fri, hvorefter den pulserende svømmede henover nogle store skærme på væggen. Hugo skulle i starten bruge lidt hjælp til at få tegnet og ikke mindst få den sendt af sted, men allerede efter få gange kunne og ikke mindst VILLE han gøre det selv. Det lykkedes ham også at skifte vejledningssproget til spansk, hvilket ikke begrænsede ham i samme grad som os andre.

Hugo og far i gang med at tegne hver sin jelly – kunstnerisk talent fornægter sig ikke.

Pludselig lød det i højtaleren, at akvariet lukkede om 30min; et hurtigt kig på uret bekræftede, at vi igen havde brugt hele dagen og ikke bare de tiltænkte par timer! Turen langs bugten ind mod byen kom derfor til at foregå i tiltagende mørke, hvilket betød, at idéen med rent faktisk at se dyrene ude i bugten efterhånden gik fløjten. Inden mørket helt sænkede sig, fik vi dog set søløver (som vi faktisk kan høre helt oppe på campingpladsen – mere end 1km væk), havoddere, sæler, pelikaner og en mængde andre mindre fugle.

Hjalte foran et af de små akvarier; her med farvestrålende tropiske fisk, hvilket godt kan fange hans interesse.

Den sidste del af turen hjem til campingpladsen blev lidt mere spændende, end vi umiddelbart havde forestillet os. Her var nemlig ingen gadebelysning, så alt, hvad vi havde til at vise os vej, var lyset fra vores mobiltelefoner. Uden at fare vild i den mørke park, nåede vi hele vejen hjem campingpladsen. Efter en lang dag fuld af aktiviteter, havde Hugo end ikke energi til en tur på legepladsen, men gik derimod kold, inden vi stort set var nået indenfor.