Prunedale

Mandag, d. 12/11

Da vi i går ankom til campingpladsen, havde vi booket os ind for to overnatninger med intentionen om intet at lave i dag. Da ugedage ingen betydning har for os, valgte vi at lade som om dagen i dag var en søndag - vel at mærke en søndag uden planer eller aktiviteter. Dagen startede derfor med højtlæsning og fælles tegnefilm i sengen, inden vi midt på formiddagen valgte at stå op.

Her kastes der sand med så megen kraft, at fødderne har sluppet jorden.

Så gik turen for Hugos og fars vedkommende op på legepladsen, hvor specielt rutsjebanen var populær; ikke bare til dens tiltænkte formål, men også til at trille bold op ad, kaste sand på eller kravle op ad. Da Hugo og far en god time senere returnerede til camperen, var mor næsten færdig med rengøringen, hvorfor far og Hugo var forvist i endnu nogle få minutter. Tilbage indenfor var det nu blevet badetid for drengene. Selvom der selvfølgelig er badefaciliteter på campingpladsen valgte vi alligevel, at bade dem i vognen. Her er der nemlig mulighed for at komme i ”karbad”.

Opvaskebalje/badekar. Hugo kan bruge timer i et badekar med bobler og et par biler.

Eftermiddagen gik også med ingenting og hygge. Den største begivenhed var turen ned til campingpladsens butik, hvor billetter til akvariet i Monterey, som vi skal besøge i morgen, og en kæmpe slikkepind blev købt. En slikkepind som Hugo lovede far, at han ville holde hemmelig for mor, men da en 2-årig naturligvis ikke kan spise så stor en slikkepind i løbet af 10min og samtidig er elendig til at holde på hemmeligheder gik planen om, at mor skulle holdes hen i uvidenhed selvfølgelig fløjten.

Hugo fremviser stolt sin tilsyneladende velsmagende slikkepind - desværre viste han den også til mor.

Her kunne man med rette spørge, hvorfor en slikkepind skal holdes hemmelig - må drengen da ikke få lidt slik en gang i mellem? Jo, selvfølgelig må han det. Grunden til hemmelighedskræmmeriet skyldes, at mor nemt bliver misundelig; og hende havde vi ikke købt en slikkepind til, så far frygtede at blive sendt tilbage til butikken efter en.

Hugo er nu nået til det punkt, hvor han finder det sjovt ikke at spille bolden tilbage, men derimod stikke af med den. Når man så starter jagten på ham, griner han så meget, at han ikke længere kan koncentrere sig om bolden.

Godt et par minutters video af Hugo, der laver skarnsstreger, hvilket Hjalte finder stærkt underholdende.

Da mørket faldt på, og aftensmaden var indtaget, stod den på tegning med farvekridt og højtlæsning af nogle af de mange bøger, som er indkøbt i nationalparkerne. Blandt andet: Who pooped in/on Yellowstone/The Badlands/The Colorado Plateau/The Grand Canyon? Det sjoveste er her, at Hugo, når han ser billedet/tegningen af familien i bogen, som kigger på en ”bisonkage”, kan huske, da han stod på en magen til (ja, når de er tørre, kan man sagtens stå på dem uden at synke i – om de er tørre nok, kan kontrolleres med en pind, har hans mor lært ham) i ”National Bison Range” for mere end 1½ måned siden.

Et billede fra den 23. september, hvor Hugo under vores besøg i National Bison Range erfarede, at man kan stå på en bisonkage – hvis den altså er tør.