Las Vegas

Fredag, d. 26/10

Stadig på Utah-tid var vi tidligt oppe i forhold til de fleste af de lokale; enkelte havde dog forvildet sig ned til WalMart kl. 06.30. Efter lidt morgenmad satte vi kursen mod Las Vegas. Planen var, at vi ville starte med at køre en tur ned ad ”The Strip”, inden trafikken blev for slem, for derefter at tage ud at shoppe i et af de mange outletcentre.

Som et fatamorgana dukker Las Vegas ud af ørkenen. Selv på lang afstand ses det, at det ikke er en almindelig by, man nærmer sig.

Det kunne tydeligt mærkes, at vi nu var kommet til en noget større by, end vi hidtil havde været i; vi skal vel helt tilbage til turens begyndelse og dermed Seattle for at finde en større by. Allerede midt på formiddagen var trafikken tæt, og så er en mere end 7½m camper ikke det mest velegnede køretøj. Hugo sad med øjne så store som tekopper (det gjorde vi andre rent faktisk også), da vi på turen ned ad The Strip passerede både Eiffeltårnet, Frihedsgudinden og en pyramide for bare at nævne nogle af de mest outrerede bygninger. Læg dertil en skov af gigantisk reklameskilte/skærme med alverdens budskaber i neon eller 3D. Kontrasten til de stille nationalparker, som vi har frekventeret de sidste par måneder, kunne næppe bliver større!

Nej, vi er ikke taget et smut til Egypten. Her er tale om kasinoet, Luxor, komplet med pyramide og sfinx.

Vi nåede helskindet frem til det udvalgte outletcenter, hvor ikke mindre end 150 butikker nu spændt afventede vores besøg. Her brugte vi resten af dagen på at storshoppe; hovedsageligt tøj, da en stor del af vores garderobe efterhånden bærer præg af at være godt brugt og/eller vasket i de knap så skånsomme vaskemaskiner på diverse campingpladser. Hugo fandt tøjet i Disney butikken mest interessant, specielt tøjet med figurerne fra Biler (som han efterhånden har set et par gange på computeren), vakte begejstring. Far brugte alle sine lommepenge i Under Armour, mens mor brugte resten af budgettet (og mere til) i de 148 resterende butikker.

Så længe mor og far holder mig forsynet med mønter, må de shoppe ligeså tosset, de vil.

Sidst på eftermiddagen havde vi fået nok. Vi havde vel efterhånden også gået længere end på de dage i nationalparkerne, hvor den stod på hikes hele dagen. Næste projekt var derfor at finde vores campingplads; her viste vores GPS sig virkeligt pengene værd. Desværre var trafikken så tæt, at vi på et tidspunkt ikke nåede at komme ind i den anbefalede svingbane før, det var for sent. Det betød, at The Strip skulle gennemkøres nok en gang. Og havde vi troet, at trafikken i formiddags var slem, blev vi klogere nu. Her var biler overalt; den strækning, som havde taget 15min i formiddags tog nu næsten en time. På trods af det trafikale kaos, var vi alligevel imponeret af vores første erfaring med Las Vegas i mørket; de mange neonreklamer, vi havde set tidligere, kom nu rigtig til deres ret.

Her er ikke tale om et circus, men derimod om campingpladsens reception.

Vores campingplads, som ligger nærmest på The Strip, blev fundet. Her havde den tidlige reservering og det faktum, at vores 25ft. camper er relativ lille i forhold til mange af de andre mobilhomes, sikret os en plads tæt på reception/butik, vaskeri, svømmepøl og udgangen – nærmest den perfekte plads. På en campingplads i centrum af Vegas må man selvfølgelig undvære såvel græs/træer som privatliv; Reelt er der tale om en større parkeringsplads, hvor de enkelte pladser ligger tæt. Men hvad gør det, når naboen er Circus Circus!

Så bliver det næppe mere centralt – svarer vel til at campere på Kgs. Nytorv.

Med en svømmepøl, der havde åben til kl. 21 og en temperatur på 20 grader kl. 20, skulle Hugo og far selvfølgelig en tur i vandet, inden det var sengetid. Det er en noget speciel følelse at bade i mørket, hvor den dominerende belysning er fra de mange reklameskilte, som omgiver pladsen, samtidig med, at man som baggrundsstøj har de mange lyde fra en by i feststemning.

Hugo og far tager sig en dukkert i neonlysenes skær.