Kings Canyon & Sequoia NP

Mandag, d. 5/11

For at rette op på den gang navneforvirring, som vores besøg i Sequoia og Kings Canyon NP indtil videre havde afstedkommet, besluttede vi os for at køre til Sequoia NP for at se et sequoia træ. Og når det nu skulle være, kunne vi jo ligeså godt se det største af dem alle, General Sherman.

På trailet til General Sherman kommer man forbi en lille ”plads”, hvor en brostensbelægning illustrerer omfanget af træets stamme.

Selvom Kings Canyon NP og Sequoia NP grænser op til hinanden, kan man ikke undgå at forlade nationalparkerne og kører gennem et stykke nationalskov, når man kører ad Generals Highway, som er vejen mellem parkerne. At vejen hedder Generals Highway skyldes, at den forbinder de to generaler: General Grant og General Sherman, verdens to største Sequoia træer og levende organismer. Til forskel fra i en nationalpark, må man i en nationalskov campere alle steder, hvor der ikke eksplicit er udstedt et forbud. I en nationalskov må man også samle eksempelvis sten eller grankogler til eget forbrug, mens det er strengt forbudt i en nationalpark; hvordan de så vil bevise, at en grankogle stammer fra en nationalpark og ikke en nationalskov, er en anden sag.

Mor og drengene foran General Sherman. Fra denne vinkel er træets enorme størrelse dog svær at se.

Meget passende befinder General Sherman sig i ”Giant Forest”, hvor 10 af verdens 15 største Sequoia træer står. General Sherman er ufattelig stor; det ca. 2.500år gamle træ skønnes at veje mere end 1.250T og indeholde mere end 1.500 kubikmeter træ. Selv i 60m højde er diameteren mere end 4m, og den største gren har en diameter på mere end 2m. Det mest bemærkelsesværdige er dog, at træet stadig vokser; hvert år bliver endnu en millimeter lagt til. En mm lyder ikke af meget, men svarer i masse til et 20m højt og 30cm bredt træ!

Hugo og far foran generalen. Her fornemmer man bedre, hvor stort træet er.

Efter et par timer i skoven var det på tide at komme videre. Ikke fordi vi var blevet træt af de gigantiske træer, for det gør man vist aldrig. Når man befinder sig mellem denne verdens sande giganter, forplanter der sig en ubeskrivelig ro dybt i kroppen.

En skive af et sequoiatræ, som blev fældet, da det truede med at vælte ned over en hytte. I dag har man løst problemet på den omvendte måde: Hytterne er flyttet.

Næste stop var besøgscenteret, hvor vi endelig havde tid til at se nærmere på en udstilling om parkerne. Først her gik det op for os, at der indtil for 15år siden havde stået mere end 300 bygninger inde mellem træerne i Giant Forest. En Video viste, hvordan bygningerne var blevet nedtaget og forskellige metoder til at hjælpe skoven til at regenerere var taget i anvendelse; en proces, der var så vellykket, at vi på trods af at have gået rundt i skoven i mere end to timer ikke havde fornemmet den tidligere ”anvendelse”.

På besøgscenteret aflagde Hugo endnu en junior ranger ed, og erhvervede sig dermed endnu et skilt til samlingen.

Rangeren (reelt en frivillig) ser ud til at være mere glad end Hugo, måske fordi det var første gang, han udnævnte en junior ranger; for Hugo er det vel nærmest rutine efterhånden.

Tilbage var den smukke tur ad Generals Highway ud af parken. Et sidste stop blev gjort ved ”Big Stump Trail”, hvor vi på det 2km lange trail kunne se det sørgelige resultat af skovhugsten fra før området blev til nationalpark. På trailet kommer man forbi mindst 30 Sequoia stubbe, der med al tydelighed illustrerer, hvorfor dannelsen af nationalparker er en god idé – uden nationalparkernes beskyttelse af Sequoiaerne havde der sandsynligvis ikke været et eneste af de gamle træer tilbage i dag. 3 ud af 4 af de første amerikanske nationalparker blev da også oprettet for at beskytte netop disse træer.

Hugo og far på toppen af ”Mark Twain”, et træ der blev fældet for mere end 120 år siden for at dele heraf kunne blive udstillet på alverdens museer. Måske har dette træs opofrelse, og det dermed forøge kendskab til sequoiatræernes eksistens, været med til at rede de resterende træer.

Kings Canyon NP blev forladt og kursen sat mod Fresno, hvor køleskabet skulle fyldes, og et sted at overnatte findes. Vi havde indledningsvis tiltænkt at benytte en WalMart til begge dele, men da vi for en gangs skyld var i stand til at handle ind på under en time, og klokken derfor kun var 19.00, da vi havde fået indkøbene læsset i vognen, valgte vi at køre videre mod Yosemite NP.

Vi valgte at slå lejr for natten umiddelbart udenfor Yosemite, da vi ikke ville risikere at komme ind i parken og finde alle campingpladser optaget og derfor være tvunget til at forlade parken igen.

Camperen parkeret for natten (billedet er taget den følgende morgen) på en rasteplads, hvor hovedkriteriet var nærheden til Yosemite NP.